COMPLIANCE I DYBDEN
EU's forordning om tvangsarbejde: Det skal modebrands forberede inden 14. december 2027
Fra den 14. december 2027 forbyder forordning (EU) 2024/3015 erhvervsdrivende at bringe produkter, der helt eller delvis er fremstillet ved tvangsarbejde i et hvilket som helst led i forsyningskæden, i omsætning, gøre dem tilgængelige på EU-markedet eller eksportere dem. Forbuddet gælder for alle produkter og for virksomheder af enhver størrelse. Håndhævelsen sker gennem undersøgelser: Myndighederne spørger først de berørte virksomheder, hvad de har gjort ved risiciene for tvangsarbejde, medmindre det ville bringe resultatet af vurderingen i fare. En konstateret overtrædelse fører til et forbud, til tilbagetrækning af produkterne og til deres bortskaffelse.
Denne guide gennemgår, hvad forbuddet siger, hvilke datoer der gælder, hvordan en undersøgelse forløber, og hvilken dokumentation myndighederne kan anmode om. Den bygger på forordningen og på Kommissionens retningslinjer, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 3. september 2026. Den viser også, hvor det digitale produktpas passer ind: Forordningen kræver ikke et produktpas, men den nævner passets entydige identifikator som én måde at identificere et produkt på.
14. dec. 2027
Forbuddet finder anvendelse fra denne dato (artikel 39). Forordningen trådte i kraft den 13. december 2024; Kommissionens retningslinjer blev offentliggjort i EU-Tidende den 3. september 2026.
30 arbejdsdage
Den frist, en erhvervsdrivende har til at besvare den ledende kompetente myndigheds anmodning om oplysninger i en undersøgelses indledende fase (artikel 17, stk. 2).
Ingen størrelsestærskel
Forbuddet gælder for alle erhvervsdrivende; Kommissionen oplyser, at det gælder for virksomheder af enhver størrelse. SMV'er får støtteforanstaltninger og kontaktpunkter (artikel 10).
1. Hvad forbuddet siger
Artikel 3 består af en enkelt sætning: »Erhvervsdrivende må ikke bringe produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde, i omsætning eller gøre dem tilgængelige på EU-markedet, og de må heller ikke eksportere sådanne produkter.« Det er definitionerne, der giver forbuddet dets rækkevidde. Et »produkt fremstillet ved tvangsarbejde« er et produkt, »hvortil der helt eller delvis er anvendt tvangsarbejde i et hvilket som helst led af dets udvinding, høst, produktion eller fremstilling«, herunder i bearbejdningen eller forarbejdningen vedrørende produktet i et hvilket som helst led i dets forsyningskæde (artikel 2, nr. 7). Tvangsarbejde defineres som i artikel 2 i ILO-konvention nr. 29, herunder børnetvangsarbejde (nr. 1), og forordningen omfatter også tvangsarbejde pålagt af statslige myndigheder som beskrevet i ILO-konvention nr. 105 (nr. 2).
Efter ordlyden af artikel 2, nr. 7, kan et beklædningsstykke være omfattet af forbuddet på grund af tvangsarbejde i produktionen af dets råmaterialer eller i et hvilket som helst forarbejdningstrin, ikke kun i det sidste fremstillingsled. Onlinesalg er omfattet: Et produkt, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, anses for at være gjort tilgængeligt på markedet, hvis udbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen (artikel 4).
Artikel 1 sætter to grænser. Forordningen omfatter ikke tilbagetrækning af produkter, der allerede er nået ud til slutbrugerne på EU-markedet (stk. 2), og den »medfører ikke yderligere due diligence-forpligtelser« for erhvervsdrivende ud over dem, der allerede er fastsat i EU-retten eller national ret (stk. 3).
2. Hvem forordningen gælder for, og hvornår
Forbuddet retter sig mod erhvervsdrivende. En »erhvervsdrivende« er enhver fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af personer, der bringer produkter i omsætning eller gør dem tilgængelige på EU-markedet eller eksporterer produkter (artikel 2, nr. 9). Kommissionens side, der forklarer, hvordan forordningen fungerer, nævner fabrikanter, importører, distributører, detailhandlere og onlinesælgere blandt de omfattede virksomheder, og dens side om gennemførelsen oplyser, at kravet gælder for virksomheder af enhver størrelse, med særlig støtte til SMV'er.
| Dato | Hvad sker der | Kilde |
|---|---|---|
| 13. december 2024 | Forordningen træder i kraft. Nogle få bestemmelser, herunder dem om databasen, retningslinjerne og meddelelsen af reglerne om sanktioner, finder anvendelse fra denne dato. | Artikel 39 |
| 30. juni 2026 | Kommissionen lancerer den fælles portal for tvangsarbejde og en forberedelsespakke. | Kommissionens side om gennemførelsen |
| 3. september 2026 | Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af forordningen offentliggøres i EU-Tidende (C/2026/4637). | EU-Tidende, C-udgaven |
| 14. december 2026 | Frist for medlemsstaternes meddelelse til Kommissionen om deres regler om sanktioner. | Artikel 37, stk. 3 |
| 14. december 2027 | Forbuddet finder anvendelse. Det fælles kontaktpunkt for indgivelse af oplysninger, hvor formodede tilfælde kan indberettes, bliver tilgængeligt. | Artikel 39; Kommissionens side om gennemførelsen |
| 14. december 2029 | Frist for Kommissionens første evaluering af håndhævelsen og gennemførelsen af forordningen; derefter nye evalueringer hvert femte år. | Artikel 38, stk. 1 |
Databasen over risici for tvangsarbejde med hensyn til områder eller produkter skulle være offentligt tilgængelig senest den 14. juni 2026 (artikel 8, stk. 3). Den 3. oktober 2026 beskrev Kommissionens side om databasen dens formål og indhold, men markerede den som »Database in development« (database under udvikling). Ifølge artikel 8 er databasen vejledende og ikkeudtømmende og baseres på uafhængige og verificerbare oplysninger fra internationale organisationer, navnlig ILO og FN, eller fra institutionelle, forskningsmæssige eller akademiske organisationer. Ifølge samme artikel offentliggør databasen ikke oplysninger, der direkte nævner økonomiske aktører.
3. Sådan forløber en undersøgelse
Myndighederne følger en risikobaseret tilgang (artikel 14). For at prioritere anvender myndighederne følgende kriterier, alt efter hvad der er relevant: omfanget og alvoren af det formodede tvangsarbejde, herunder om der er grund til bekymring for tvangsarbejde pålagt af statslige myndigheder; antallet eller mængden af produkter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet; og andelen af den mistænkte bestanddel i det færdige produkt. Kommissionen fungerer som ledende kompetent myndighed, hvis det formodede tvangsarbejde finder sted uden for EU; en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fungerer som ledende kompetent myndighed, hvis det finder sted på denne medlemsstats område (artikel 15). Når den ledende kompetente myndighed iværksætter den indledende fase, fokuserer den så vidt muligt på de erhvervsdrivende og, hvis det er relevant, produktleverandører, som er involveret i de trin i forsyningskæden, der ligger så tæt som muligt på det sted, hvor tvangsarbejdet sandsynligvis forekommer, og som har den største indflydelse med hensyn til at forebygge, afbøde og standse det (artikel 14, stk. 4).
| Fase | Hvad sker der | Frister |
|---|---|---|
| Indledende fase (artikel 17) | Inden der iværksættes en undersøgelse, anmoder den ledende kompetente myndighed de erhvervsdrivende, der er genstand for vurderingen, og, hvis det er relevant, andre produktleverandører om oplysninger om, hvad de har gjort for at identificere, forebygge, afbøde, standse eller afhjælpe risici for tvangsarbejde i deres aktiviteter og forsyningskæder, medmindre det ville bringe resultatet af vurderingen i fare. | Svar inden for 30 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen; myndigheden konkluderer derefter inden for 30 arbejdsdage, om der er begrundet mistanke. |
| Undersøgelse (artikel 18 og 19) | De erhvervsdrivende underrettes om, at en undersøgelse er iværksat, hvilke produkter den omfatter, og hvorfor, medmindre det sidste ville bringe resultatet af undersøgelsen i fare; de kan indsende dokumenter og oplysninger. Inspektioner på stedet er mulige i ekstraordinære situationer; uden for EU kun med de berørte erhvervsdrivendes samtykke og på yderligere betingelser. | De erhvervsdrivende underrettes inden for 3 arbejdsdage fra afgørelsen om at iværksætte undersøgelsen. Anmoder myndigheden om oplysninger, fastsætter den en frist på mindst 30 og højst 60 arbejdsdage; de erhvervsdrivende kan med en begrundelse anmode om forlængelse (artikel 18, stk. 4). |
| Afgørelse (artikel 20 og 22) | Hvis en overtrædelse fastslås: et forbud mod at bringe produkterne i omsætning, gøre dem tilgængelige og eksportere dem; et påbud om at trække dem tilbage, herunder at fjerne onlineopslag; og et påbud om at bortskaffe dem eller, hvis de bestanddele, som konstateres at være i strid med forbuddet, kan udskiftes, at bortskaffe disse bestanddele. | Myndigheden bestræber sig på at vedtage afgørelsen eller afslutte undersøgelsen inden for 9 måneder fra iværksættelsen af den; fristerne for at efterkomme påbuddene er mindst 30 arbejdsdage (mindst 10 for letfordærvelige varer, dyr og planter). |
| Håndhævelse (artikel 23-30) | De kompetente myndigheder håndhæver afgørelsen på markedet; toldmyndighederne baserer sig på den for at suspendere og, hvis det bekræftes, afslå overgang til fri omsætning eller eksport af produkter, der svarer til afgørelsen. | Fastsættes i afgørelsen og i toldbestemmelserne. |
To bestemmelser vejer særlig tungt. Hvis en erhvervsdrivende uden gyldig begrundelse nægter at give de ønskede oplysninger eller undlader at give dem inden for fristen, giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger med det formål at blokere undersøgelsen, giver vildledende oplysninger eller på anden måde lægger hindringer i vejen for undersøgelsen, kan myndigheden fastslå en overtrædelse »på grundlag af andre foreliggende faktiske oplysninger« (artikel 20, stk. 2). Desuden følger bortskaffelse affaldshierarkiet: genanvendelse eller, hvis dette ikke er muligt, at produkterne gøres uanvendelige (artikel 25). For beklædningsgenstande, beklædningstilbehør og fodtøj tilføjer Kommissionens retningslinjer (afsnit 5.1.1.1), at de kan destrueres i overensstemmelse med ESPR-undtagelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/296; se vores guide om destruktionsforbuddet (EN).
Sanktionerne fastsættes nationalt og knytter sig til manglende overholdelse af en afgørelse (artikel 37). De skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om deres regler senest den 14. december 2026.
4. Hvilken dokumentation myndighederne kan anmode om
Forordningen foreskriver ikke et due diligence-system, men efter artikel 17 bliver du spurgt, hvad du har gjort. Afsnit 4.7 i Kommissionens retningslinjer indeholder en illustrativ, men ikkeudtømmende liste over eksempler på oplysninger, der kan anmodes om; selve retningslinjerne pålægger ikke virksomheder nogen forpligtelser (afsnit 6.1). For et modebrand fungerer listen som en tjekliste:
| Kategori (afsnit i retningslinjerne) | Eksempler nævnt i retningslinjerne (udvalg) |
|---|---|
| Dine tiltag mod risici for tvangsarbejde (4.7.1) | Virksomhedspolitikker og adfærdskodekser; indkøbspolitikker, adfærdskodekser for leverandører, kontraktbestemmelser om forbud mod tvangsarbejde samt procedurer for optagelse og overvågning af leverandører; sektorvise risikovurderinger; en klagemekanisme; deltagelse i flerpartsbaserede eller branchespecifikke certificeringsordninger; inddragelse af interessenter; rapporter om due diligence-tiltag; korrigerende handlingsplaner; uafhængige auditrapporter fra tredjepart. |
| Arbejdsforholdene på det pågældende sted (4.7.2) | Interviews med arbejdstagere og skriftlige vidneudsagn; sociale audit; fotos eller videoer af arbejdsforhold; lister over arbejdstagere, ansættelseskontrakter, lønningslister og finansielle optegnelser; resultater af spørgeundersøgelser; dokumentation for afhjælpning. |
| Identifikation af produktet (4.7.3.1) | Sporbarheds-, handels-, told- og forsendelsesdata; laboratorieprøvninger, herunder isotoptest; beskrivelse, navn eller varemærke, HS- eller KN-koder, type, reference, model, parti- eller serienummer eller den unikke identifikator for det digitale produktpas; certifikater for sporbarhedskæden og sporbarhedsdata for råmaterialer; dokumentation, der knytter produktet til dets råmaterialekilde; styklister; oprindelsescertifikater; mængder og værdier; lagerbeholdning og lagringssteder. |
| Forsyningskædens struktur og aktører (4.7.3.2) | En beskrivelse af forsyningskæden; en liste over fabrikanter, producenter og leverandører i forbindelse med centrale produktionstrin med navn, handelsnavn eller registreret varemærke, kontaktoplysninger, identifikationsnummer i etableringslandet og, hvor det foreligger, EORI-nummer; kort over forsyningskæden, der dækker led og underled og viser både direkte og indirekte leverandører; ejerstrukturer og forholdet til leverandører og formidlere. |
| Anlæg, transaktioner og produktion (4.7.3.3-4.7.3.5) | Navne, adresser og driftsansvarlige enheder for anlæg i centrale produktionsled med geolokaliseringsdata såsom satellitbilleder eller GPS-koordinater, når de foreligger; indkøbsordrer, fakturaer og kvitteringer, pakkelister, betalingsoptegnelser, lageroptegnelser, forsendelsesdokumenter samt import- og eksportoptegnelser; produktionsordrer, rapporter om fabrikkens produktionskapacitet og dokumentation for, at input- og outputvolumener stemmer overens. |
Retningslinjerne tilføjer to forbehold. Listen rangordner ikke oplysningerne efter vigtighed, og det, at oplysningerne fremlægges, er »ikke en garanti for, at den erhvervsdrivende ikke findes at have overtrådt forbuddet« (afsnit 4.7). Samtidig ligger bevisbyrden hos myndigheden: Den skal fremlægge troværdige beviser for, at der er anvendt tvangsarbejde til at fremstille produkterne, og at de erhvervsdrivende, der undersøges, har gjort produkterne tilgængelige på EU-markedet eller har eksporteret dem (afsnit 4.8.1.1).
5. Hvor det digitale produktpas passer ind
Forordningen kræver ikke et digitalt produktpas. Den nævner passet i betragtning 56, som vedrører de oplysninger, toldmyndighederne har brug for til at identificere produkter, der er omfattet af en afgørelse om forbud: Disse oplysninger bør omfatte produktets identifikation i henhold til EU-retten, såsom type-, reference-, model-, parti- eller serienummer, »eller den entydige identifikator for det digitale produktpas«. Den underliggende beføjelse findes i artikel 27: Ved delegeret retsakt kan Kommissionen identificere produkter, for hvilke den person, der agter at henføre dem under toldprocedurerne »overgang til fri omsætning« eller »eksport«, skal give toldmyndighederne oplysninger til identifikation af produktet, oplysninger om fabrikanten eller producenten og oplysninger om produktleverandørerne eller stille sådanne oplysninger til rådighed, medmindre toldlovgivningen allerede kræver det; gennemførelsesretsakter kan fastlægge de nærmere oplysninger (artikel 27, stk. 1-3). Ifølge Publikationskontorets registreringer fandtes der den 3. oktober 2026 ingen sådan delegeret retsakt. Retningslinjerne nævner også passets unikke identifikator blandt de data, der identificerer et produkt i en undersøgelse (afsnit 4.7.3.1).
For tekstiler afventer selve passet stadig den delegerede retsakt under ESPR, der skal fastlægge dets indhold; se vores samlede DPP-tidslinje (EN). Det praktiske overlap ligger i dataene. Leverandøroplysningerne, kortene over forsyningskæden, styklisterne og sporbarhedsdokumentationen, som retningslinjerne nævner, er de samme optegnelser, som et produktpassystem trækker på. Efter ordlyden af begge tekster erstatter den ene forpligtelse dog ikke den anden.
6. Det skal du gøre nu
Kortlæg forsyningskæden ud over første led (tier 1). Blandt de oplysninger, en myndighed kan anmode om, nævner retningslinjerne kort over forsyningskæden, der dækker led og underled og viser både direkte og indirekte leverandører, samt en liste over fabrikanter, producenter og leverandører i forbindelse med centrale produktionstrin med deres identifikationsoplysninger (afsnit 4.7.3.2).
Saml dokumentationen pr. produkt efter kategorierne ovenfor, så du kan besvare en anmodning om oplysninger inden for 30 arbejdsdage (artikel 17, stk. 2).
DPP-AUDIT
Under en undersøgelse kan der blive anmodet om produkt- og leverandørdata.
Leverandørlister, kort over forsyningskæden, styklister og sporbarhedsdokumentation er blandt de oplysninger, en myndighed kan anmode om; kan du finde dem frem pr. produkt, bliver et svar inden for 30 arbejdsdage realistisk. Vi hjælper dig med at strukturere disse data én gang – til forordningen om tvangsarbejde og til dit produktpas. Alt foregår under en fortrolighedsaftale (NDA).
Start din DPP-auditBrug Kommissionens værktøjer. Den fælles portal for tvangsarbejde samler retningslinjerne, listen over kompetente myndigheder og en forberedelsestjekliste til SMV'er; de kompetente myndigheder udpeger kontaktpunkter for SMV'er (artikel 10). Tjek risikodatabasen, når den bliver tilgængelig.
Se det i sammenhæng med dine øvrige forpligtelser. Forordningen indfører ingen egne due diligence-forpligtelser (artikel 1, stk. 3). Retningslinjerne påpeger, at due diligence og rapportering i henhold til anden EU-ret, såsom direktiv (EU) 2024/1760 om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD) for store virksomheder inden for dets anvendelsesområde, kan bidrage til at synliggøre en erhvervsdrivendes bestræbelser under en undersøgelse (afsnit 6.2).
Ofte stillede spørgsmål
Kræver forordningen om tvangsarbejde en due diligence-proces?
Gælder forordningen for små modebrands?
Hvad sker der med tøj, der viser sig at være fremstillet ved tvangsarbejde?
Vil tolden stoppe forsendelser ved grænsen?
Skal vi have et digitalt produktpas for at overholde forordningen?
Kilder
- ForordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3015 af 27. november 2024 om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937. Artikel 1-4, 8, 10, 14, 15, 17-20, 22-30 og 37-39; betragtning 56. Ingen berigtigelse eller ændring offentliggjort til dato. CELEX 32024R3015 ↗
- Kommissionens retningslinjerMeddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for anvendelsen af forordning (EU) 2024/3015 om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet (C/2026/4637, EUT C, 3.9.2026). Afsnit 4.7, 4.8.1.1, 5.1.1.1, 6.1 og 6.2. CELEX 52026XC04637 ↗
- ESPR-undtagelser for beklædning og fodtøjKommissionens delegerede forordning (EU) 2026/296 af 9. februar 2026 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 for så vidt angår fastsættelse af undtagelser fra forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter. CELEX 32026R0296 ↗
- Virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760 af 13. juni 2024 om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og forordning (EU) 2023/2859, som ændret ved direktiv (EU) 2025/794 og (EU) 2026/470. Nævnt i afsnit 6.2 i retningslinjerne. CELEX 32024L1760 ↗
- Kommissionens sider om gennemførelsenEuropa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er: »Forced Labour Regulation« (kun på engelsk; tidsplan for gennemførelsen, ressourcer efter rolle) single-market-economy.ec.europa.eu ↗, »What is the Forced Labour Regulation and how does it work?« (kun på engelsk; anvendelsesområde) single-market-economy.ec.europa.eu ↗ og siden om databasen over risici for tvangsarbejde (kun på engelsk) single-market-economy.ec.europa.eu ↗.
Forordning (EU) 2024/3015, Kommissionens retningslinjer (C/2026/4637), delegeret forordning (EU) 2026/296 og direktiv (EU) 2024/1760 er gennemgået i de versioner, som Den Europæiske Unions Publikationskontor har offentliggjort (EUR-Lex); citaterne følger de danske sprogversioner. Ifølge Publikationskontorets registreringer forelå der pr. 03.10.2026 hverken en berigtigelse eller ændring af forordning (EU) 2024/3015 eller en delegeret retsakt i henhold til dens artikel 27. Kommissionens sider blev tilgået den 03.10.2026. Dette er generel information og ikke juridisk, finansiel eller investeringsmæssig rådgivning.