COMPLIANCE I DYBDEN

Din kunde vil have bæredygtighedsdata: CSRD-værdikædeloftet, ESRS E5 og hvorfor leverandørdata til DPP er noget andet

Publiceret 20. oktober 2026 · Faktatjekket og opdateret 20. oktober 2026 · Læsetid ~17 min · af Lior Gabriel Graetz · LG Fashion Labs

1. Hvem skal rapportere i henhold til CSRD efter Omnibus I, og fra hvornår

Direktiv (EU) 2026/470 blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 26. februar 2026 og trådte i kraft den 18. marts 2026, på tyvendedagen efter offentliggørelsen (artikel 6). Det ændrer regnskabsdirektivet (direktiv 2013/34/EU), som indeholder CSRD's rapporteringspligter, og CSRD's egen tidsplan i direktiv (EU) 2022/2464. Fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter, gælder bæredygtighedsrapporteringen for virksomheder, som på balancetidspunktet »overskrider en nettoomsætning på 450 000 000 EUR og et gennemsnitligt antal medarbejdere på 1 000 i løbet af regnskabsåret«, og for modervirksomheder i koncerner, der på konsolideret grundlag overskrider begge tal (artikel 19a, stk. 1, og artikel 29a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU og artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2022/2464 som ændret). Begge tærskler skal være overskredet: over 450 mio. EUR i nettoomsætning og over 1.000 medarbejdere.

For virksomheder, der allerede rapporterer, gælder en overgangsperiode. Store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte og virksomheder af interesse for offentligheden, der er modervirksomheder i store koncerner med over 500 ansatte, rapporterer for regnskabsår, der begynder mellem den 1. januar 2024 og den 31. december 2026; for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter, er det de nye tærskler, der afgør sagen. Medlemsstaterne kan for regnskabsår, der begynder mellem den 1. januar 2025 og den 31. december 2026, undtage de af disse virksomheder, der ikke overskrider en nettoomsætning på 450 mio. EUR eller et gennemsnitligt antal ansatte på 1.000 i løbet af regnskabsåret (artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2022/2464 som ændret). Medlemsstaterne skal gennemføre ændringerne af regnskabsdirektivet og CSRD senest den 19. marts 2027 (artikel 5, stk. 1, i direktiv (EU) 2026/470). Det samlede billede af anvendelsesområdet, herunder de særlige regler for koncerner uden for EU, finder du i afsnit 7 i vores guide om SMV-tærskler (EN).

De to tærskler placerer et modebrand i én af tre situationer. Overskrider du begge, skal du rapportere, og din rapportering skal i givet fald omfatte din værdikæde, herunder dine produkter, dine forretningsforbindelser og din leverandørkæde (artikel 19a, stk. 3, første afsnit). Har du gennemsnitligt 1.000 medarbejdere eller derunder, skal du ikke rapportere, og over for rapporterende kunder er du en beskyttet virksomhed – en test, der ser på det foregående regnskabsår (afsnit 2). Har du over 1.000 medarbejdere, men en nettoomsætning på 450 mio. EUR eller derunder, skal du ikke rapportere, og loftet beskytter dig heller ikke.

2. Værdikædeloftet: hvad en beskyttet leverandør må afslå fra 2027

Værdikædeloftet beskytter leverandørerne, ikke de rapporterende virksomheder. Artikel 19a, stk. 3, i regnskabsdirektivet definerer en beskyttet virksomhed som en virksomhed, som »på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal medarbejdere på 1 000 i løbet af det foregående regnskabsår«, og som »befinder sig i en rapporterende virksomheds værdikæde« (tilsvarende artikel 29a, stk. 3, for koncerner). Der er ingen omsætningstest. En rapporterende kunde kan forlade sig på din egenerklæring om denne status uden at verificere den, medmindre kunden ved eller med rimelighed kan forventes at vide, at erklæringen er åbenlyst forkert. Ved rapportering efter ESRS gælder loftet »også for ikke-EU-virksomheder i den rapporterende virksomheds opstrøms-/nedstrømsværdikæde« (ESRS 1, punkt 66, som erstattet ved delegeret forordning (EU) 2026/1563).

Selve retten til at afslå lyder: »Beskyttede virksomheder har ret til at nægte at give oplysninger, der rækker ud over de oplysninger, der er angivet i de frivillige standarder, som svar på en anmodning med henblik på bæredygtighedsrapportering som krævet i dette direktiv«. Den bakkes op af fire regler. En rapporterende virksomhed må ikke kræve mere i de kontraktlige og andre ordninger, den etablerer for at opfylde sine rapporteringskrav; efter litra b) er »kontraktbestemmelser, der er i strid med litra a), ikke bindende, uden at dette dog berører den bindende karakter af de øvrige bestemmelser i kontrakten«; en rapporterende virksomhed, der beder om mere, skal sikre, at du får at vide, hvilke oplysninger der rækker ud over de frivillige standarder, og at du har en lovbestemt ret til at afslå at give dem; og en rapporterende virksomhed, der rapporterer om sin værdikæde uden sådanne ekstra oplysninger fra beskyttede virksomheder, anses for at have opfyldt sin forpligtelse (artikel 19a, stk. 3, fjerde afsnit, litra a)-d)).

De »frivillige standarder« foreligger nu som EU-ret. Delegeret forordning (EU) 2026/1560, der blev offentliggjort den 21. september 2026 og har været i kraft siden den 24. september 2026, fastsætter i bilag I en frivillig standard med et basismodul og et udvidet modul for virksomheder, der ikke er forpligtet til at rapportere (artikel 2 og 4). Den bygger på Kommissionens henstilling (EU) 2025/1710, som ifølge betragtning 5 bør anses for ikke længere at have retsvirkninger fra datoen for forordningens ikrafttræden. Artikel 3 gør derefter kun en del af standarden til loftet: »Værdikædeloftet omfatter kun de datapunkter, der er anført i bilag II til denne forordning«. Artikel 3 finder anvendelse fra de regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter (artikel 4). Læst sammen med artikel 19a, stk. 3, og ESRS 1, punkt 66, er listen i bilag II den øvre grænse for, hvad en rapporterende kunde kan kræve af en beskyttet leverandør; efter denne læsning kan en beskyttet virksomhed afslå CSRD-anmodninger om alt, hvad der ligger ud over listen, også når oplysningen indgår andre steder i den frivillige standard.

Bilag II fastsætter et snævrere loft for virksomheder med 10 ansatte eller derunder. Tabellen sammenfatter bilaget; henvisningerne er til oplysningerne og punkterne i den frivillige standard i bilag I.

Læg mærke til, hvad der mangler. Den frivillige standard beder virksomheder i sektorer, der anvender betydelige materialestrømme, om at oplyse »den årlige massestrøm af relevante anvendte materialer« (bilag I, oplysning B7, punkt 39, litra c)), men bilag II nævner den ikke. Bilag II nævner heller ikke materialesammensætning, genanvendt indhold, holdbarhed, reparerbarhed eller genanvendelighed af produkter. De eneste datapunkter om cirkulær økonomi i loftet er, om og i givet fald hvordan leverandøren anvender principperne for cirkulær økonomi, dens samlede affaldsmængde og den andel, der omdirigeres til genanvendelse eller genbrug – og kun for leverandører med mere end 10 ansatte.

Direktivet siger det samme i sin egen tekst. Intet i retten til at afslå »påvirker anmodninger om oplysninger til andre formål end formålet med bæredygtighedsrapportering som krævet i dette direktiv, herunder anmodninger med henblik på at opfylde EU-krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-proces«, og intet i den pålægger eller indebærer en forpligtelse for nogen virksomhed i værdikæden til at fremlægge bæredygtighedsoplysninger (artikel 19a, stk. 3, femte afsnit). Ifølge betragtning 12 i direktiv (EU) 2026/470 bør værdikædeloftet desuden »ikke forbyde udveksling af oplysninger på frivillig basis«. Loftet er en ret til at sige nej til én bestemt type anmodning. Det forhindrer dig ikke i at dele mere, hvis du vælger det, og det berører ikke pligter efter anden lovgivning.

For kunden er loftet til at leve med. Efter ESRS 1 kan værdikædeoplysninger indhentes direkte fra modparter eller skønnes, f.eks. ud fra sektorgennemsnitsdata, udgiftsbaserede data eller andre proxydata (punkt 65).

3. ESRS E5 for store koncerner: hvad standarden kræver, og hvad den ikke er

Delegeret forordning (EU) 2026/1563 erstatter bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2023/2772, som indeholder de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Den træder i kraft den 10. november 2026 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter (artikel 1 og 3); for regnskabsår, der begynder i 2026, kan virksomhederne anvende den hidtidige version, de nye standarder eller den hidtidige version med de opregnede fritagelser (artikel 2). ESRS E5, Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, rapporteres kun, hvis emnet har tilknytning til væsentlige indvirkninger, risici og muligheder for virksomheden (ESRS E5, punkt 2).

Hvis emnet er væsentligt, kræver E5 bl.a. oplysninger om de anvendte vigtige materialer, deres samlede vægt og en opdeling af hvert vigtigt materiale samt »anvendte sekundære ressourcer, udtrykt i vægt eller som en procentdel af den samlede vægt af vigtige materialer« (punkt 13). For produkter kræver standarden »kvalitative eller kvantitative oplysninger om de vigtige produkters forventede holdbarhed«, »kvalitative eller kvantitative oplysninger om, i hvilket omfang dens vigtige produkter er reparerbare« og »den designede genanvendelsesprocent for dens vigtige produkter og deres emballage« (punkt 15). Hvis virksomheden integrerer principper for den cirkulære økonomi eller krav til miljøvenligt design i sine vigtige produkter og tjenesteydelser i den cirkulære økonomi, skal den forklare, hvordan det sker (punkt 9). Sekundære ressourcer omfatter genanvendte materialer samt genbrugte, reparerede, istandsatte eller genfremstillede produkter eller komponenter (ordlisten i bilag II til delegeret forordning (EU) 2026/1563, definitionen af sekundær ressource).

Hvad E5 ikke er. Vigtige materialer er dem, der er »væsentlige for virksomhedens evne til at fremstille eller levere sine produkter eller tjenesteydelser, identificeret ved hjælp af en ledelsesmæssig vurdering«; vigtige produkter er »Produkter, der er centrale for virksomhedens værdiskabelse eller strategiske målsætninger, identificeret ved hjælp af en ledelsesmæssig vurdering« (definitioner i samme ordliste). Den rapporterende virksomhed vælger dem selv og rapporterer totaler, opdelinger og beskrivelser for virksomheden eller koncernen som helhed. E5 kræver ikke data pr. artikel, parti eller enkeltprodukt, og standarden er ikke et produktpas. I ESRS optræder ESPR kun som baggrund: ESRS E5, punkt 5, nævner forordningen blandt de EU-rammer, som standarden »tager hensyn til«, og ordlisten henviser til den for den udtømmende liste over krav til miljøvenligt design. Ingen af de to retsakter fastsætter, at DPP-data opfylder et ESRS-oplysningskrav, eller omvendt.

Kommissionen kan ikke længere vedtage en særlig ESRS for tekstiler. Direktiv (EU) 2026/470 har fjernet dens beføjelse til at vedtage sektorspecifikke rapporteringsstandarder (artikel 2, nr. 6), litra a), hvorefter artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2013/34/EU udgår); ifølge betragtning 20 »kan Kommissionen støtte virksomhederne ved at yde sektorspecifik vejledning« i stedet.

Overlappet med DPP ligger i emnet, ikke i lovgivningen. Begge handler om materialer, genanvendt indhold, holdbarhed, reparerbarhed og genanvendelighed, som også er blandt de produktaspekter, der er opregnet i artikel 5, stk. 1, i ESPR. Tabellen stiller de to op over for hinanden.

For et brand, der leverer til en stor koncern, betyder det: Koncernens spørgsmål om vigtige materialer og sekundære ressourcer, stillet med henblik på dens bæredygtighedsredegørelse, er CSRD-anmodninger. Er du en beskyttet virksomhed, ligger de uden for listen i bilag II, og efter den læsning, der er beskrevet i afsnit 2, kan du afslå dem; kunden kan i stedet foretage skøn. Vælger du at svare, kan tallene komme fra de samme materialeoptegnelser, som du får brug for til et produktpas, når en delegeret retsakt for tekstiler fastlægger dets indhold.

4. Artikel 38 i ESPR: hvorfor loftet ikke beskytter mod datapligter til DPP

ESPR har sin egen leverandørregel. Artikel 38 fastsætter følgende, idet litra b) og c) er gengivet i sammendrag: »Aktører i forsyningskæden skal, når det er angivet i den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4«: a) »efter anmodning og gratis give fabrikanter, bemyndigede organer og kompetente nationale myndigheder tilgængelige relevante oplysninger om de produkter eller tjenesteydelser, de leverer«; b) i mangel af disse oplysninger give fabrikanterne mulighed for at vurdere de pågældende produkter eller tjenesteydelser og give dem adgang til relevante dokumenter eller faciliteter; og c) give bemyndigede organer og kompetente nationale myndigheder mulighed for at kontrollere nøjagtigheden af relevante oplysninger, der vedrører deres aktiviteter. En delegeret retsakt kan pålægge disse pligter, hvis det er nødvendigt for en effektiv markedsovervågning (artikel 4, stk. 6, litra a), nr. iv)). Betragtning 77 giver eksempler på sådanne oplysninger, »såsom mængde og type eller kemisk sammensætning af anvendte materialer eller den anvendte produktionsproces«.

I ESPR's terminologi er fabrikanten som regel brandet: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt »eller får et produkt konstrueret eller fremstillet, og som markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke« (artikel 2, nr. 42)). Efter denne definition kan et brand, der sælger under eget navn, bede sine leverandører om oplysninger efter artikel 38, og det samme kan en detailhandler for sine private label-produkter. Vores guide om fabrikanter og private label (EN) gennemgår, hvordan pligterne er fordelt.

Efter teksternes ordlyd hjælper loftet ikke en leverandør over for en sådan anmodning, og det er der tre grunde til. For det første omfatter retten til at afslå kun »en anmodning med henblik på bæredygtighedsrapportering som krævet i dette direktiv«; en fabrikants anmodning efter artikel 38 tjener til at overholde en delegeret retsakt efter ESPR. For det andet fastslår artikel 19a, stk. 3, selv, at retten til at afslå ikke påvirker anmodninger til andre formål, og ifølge betragtning 4 i delegeret forordning (EU) 2026/1560 bør loftet ikke berøre anmodninger om oplysninger, der er »nødvendige for at opfylde forpligtelser, der følger af anden EU-ret eller national ret«. For det tredje fastsætter artikel 38 ingen medarbejdertærskel. En fabrik med 200 ansatte kan afslå en stor brandkoncerns CSRD-spørgsmål om genanvendt indhold; når en delegeret retsakt for tekstiler angiver artikel 38, vil den samme fabrik stadig skulle give brandet som fabrikant de tilgængelige relevante oplysninger, som retsakten omfatter, efter anmodning og gratis.

I dag ligger artikel 38 i dvale for beklædning. Ifølge Publikationskontorets registreringer var der pr. 20. oktober 2026 ikke vedtaget nogen delegeret retsakt for tekstiler i henhold til ESPR; de retsakter, der hidtil er vedtaget i henhold til ESPR, vedrører forummet for miljøvenligt design, usolgte forbrugerprodukter og registret over digitale produktpas. Når en retsakt for tekstiler vedtages, kan dens anvendelsesdato tidligst ligge 18 måneder efter dens ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde (artikel 4, stk. 4, i ESPR), og artikel 38 gælder kun, hvis retsakten angiver det. Indtil da beror det, dine leverandører giver dig til et fremtidigt produktpas, på dine kontrakter.

5. CSDDD efter Omnibus I i korte træk

Omnibus I har også skåret ned på direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD, direktiv (EU) 2024/1760). Det gælder nu for EU-virksomheder, der i det seneste regnskabsår »havde i gennemsnit mere end 5 000 ansatte og havde en nettoomsætning på verdensplan på over 1 500 000 000 EUR«, for ultimative moderselskaber i koncerner, der nåede disse tærskler, og for virksomheder med franchise- eller licensaftaler i Unionen, hvis royalties overstiger 75 mio. EUR, når virksomheden eller koncernen har en nettoomsætning på verdensplan på over 275 mio. EUR; tilsvarende test gælder for virksomheder uden for EU, målt på den omsætning, de genererer i Unionen (artikel 2). Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet senest den 26. juli 2028 og anvende det fra den 26. juli 2029; den årlige redegørelse efter artikel 16 gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2030 eller derefter (artikel 37, stk. 1).

For et brand, der leverer til en virksomhed, som er omfattet, er det praktiske spørgsmål anmodninger om oplysninger. De falder uden for CSRD-loftet, som udtrykkeligt ikke påvirker anmodninger med henblik på at opfylde EU-krav om due diligence (artikel 19a, stk. 3, i regnskabsdirektivet). I stedet sætter CSDDD sin egen grænse: Ved den dybdegående vurdering gælder, at »virksomheder kun må anmode om oplysninger fra forretningspartnere, hvis disse oplysninger er nødvendige, og i tilfælde af forretningspartnere med færre end 5 000 ansatte kun, hvis oplysningerne ikke med rimelighed kan indhentes på anden måde« (artikel 8, stk. 2a, litra a)).

Omnibus I har også omskrevet reglerne om civilretligt ansvar: Artikel 29, stk. 1 og 7, er udgået, stk. 2 er affattet på ny og pålægger nu medlemsstaterne at sikre en ret til fuld erstatning, hvis en virksomhed i henhold til national ret holdes ansvarlig for skade som følge af manglende overholdelse af due diligence-kravene, og stk. 3, 4 og 5 er ændret (artikel 4, nr. 20), i direktiv (EU) 2026/470). Et verserende forslag går desuden ud på at lade artikel 31 om offentlige udbud udgå (afsnit 6). CSDDD er en lov om due diligence, ikke en lov om produktdata, og den fastsætter ingen krav om produktpas. Om EU's særskilte forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde kan du læse i vores guide om forordningen om tvangsarbejde.

6. Verserende retsakter og forslag: status pr. 20. oktober 2026

Det betyder: Anvendelsesområdet for CSRD, værdikædeloftet og ESRS E5, som denne guide beskriver, er vedtaget lovgivning og gælder fra regnskabsår, der begynder i 2027, og direktivets ændringer af CSRD skal være gennemført i national ret senest den 19. marts 2027. Retningslinjerne om CSDDD og den foreslåede udbudsforordning er endnu ikke vedtaget, og ingen af dem ændrer loftet. Det, der ville ændre DPP-delen af denne guide, er vedtagelsen af en delegeret retsakt for tekstiler i henhold til ESPR.

7. Det skal du gøre nu

Fastlæg din status, og dokumentér den. Tjek dit gennemsnitlige antal medarbejdere i det foregående regnskabsår. Overstiger det ikke 1.000, er du en beskyttet virksomhed over for enhver rapporterende kunde, og kunden kan forlade sig på en egenerklæring (artikel 19a, stk. 3, i direktiv 2013/34/EU). Overskrider du selv begge CSRD-tærskler, er du en rapporterende virksomhed, og loftet begrænser, hvad du må kræve af dine egne mindre leverandører til din rapportering.

Sortér alle dataanmodninger efter formål. Sammenhold anmodninger til brug for en kundes CSRD-rapportering for regnskabsår fra 2027 med bilag II til delegeret forordning (EU) 2026/1560. Kunden skal oplyse dig om, hvilke punkter der går ud over loftet, og at du kan afslå dem, og kontraktbestemmelser, der kræver mere, er ikke bindende. Anmodninger, der stilles for at overholde due diligence-krav eller anden EU-ret, ligger uden for loftet; besvar dem ud fra deres eget retsgrundlag og dine kontrakter.

Beslut, hvad du deler frivilligt. Loftet er en ret til at afslå, ikke et forbud mod at dele (betragtning 12 i direktiv (EU) 2026/470). Materialesammensætning og genanvendt indhold er ikke omfattet af loftet, men det kan være et kommercielt valg at dele dem. Hvis du deler, så tag tallene fra de samme optegnelser, som du bruger til produktcompliance; på den måde afviger tallene ikke fra hinanden.

Før ét register over materialer og genanvendt indhold pr. artikel. Registrér for hver model materialesammensætningen efter vægt, den genanvendte andel med dokumentation, de oplysninger om holdbarhed eller reparation, du eventuelt har, og hvilken leverandør og hvilket produktionstrin hvert tal stammer fra. På aggregeret niveau kan et sådant register besvare en stor kundes spørgsmål om vigtige materialer og sekundære ressourcer, hvis du vælger at svare. På artikelniveau dækker det produktaspekter, som ESPR opregner for krav til miljøvenligt design, f.eks. genanvendt indhold og genanvendelighed (artikel 5, stk. 1); hvilke af dem et produktpas for tekstiler vil kræve, afhænger af den delegerede retsakt. Det er et valg om datastyring, ikke et lovkrav: Hverken ESRS eller ESPR behandler data, der er udarbejdet til den ene, som opfyldelse af den anden.

Forbered dine egne leverandørkontrakter. Indtil en delegeret retsakt for tekstiler angiver artikel 38, beror de produktdata, dine leverandører giver dig til et fremtidigt produktpas, på dine kontrakter. Efter ordlyden af artikel 19a, stk. 3, begrænser loftet kontraktlige og andre ordninger, der etableres »med henblik på at opfylde kravene til bæredygtighedsrapportering i dette direktiv«; en klausul om data til produktcompliance tjener et andet formål. Følg den delegerede retsakt for tekstiler, Have Your Say-initiativ 14445 og procedure 2026/0265(COD), og tag din plan op til revision, når hver af dem bliver vedtaget.

Kilder

• Omnibus I-direktivetEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og visse krav til virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (EUT L, 2026/470, 26.2.2026). Betragtning 12 og 20; artikel 2, nr. 6); artikel 3; artikel 4, nr. 20); artikel 5 og 6. CELEX 32026L0470 ↗
• RegnskabsdirektivetEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, konsolideret udgave af 18. marts 2026. Artikel 19a, stk. 1 og 3, artikel 29a, stk. 1 og 3, og artikel 29ca. CELEX 02013L0034-20260318 ↗
• CSRDEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, konsolideret udgave af 18. marts 2026. Artikel 5, stk. 2. CELEX 02022L2464-20260318 ↗
• VærdikædeloftetKommissionens delegerede forordning (EU) 2026/1560 af 3. juli 2026 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår fastsættelse af standarder for bæredygtighedsrapportering til frivillig brug for virksomheder, der er beskyttet af værdikædeloftet (EUT L, 2026/1560, 21.9.2026). Betragtning 3-6; artikel 1-4; bilag I, oplysning B7; bilag II. CELEX 32026R1560 ↗
• ESRSKommissionens delegerede forordning (EU) 2026/1563 af 3. juli 2026 om ændring af delegeret forordning (EU) 2023/2772 for så vidt angår forenkling af visse standarder for bæredygtighedsrapportering (EUT L, 2026/1563, 21.9.2026). Artikel 1-3; bilag I: ESRS 1, punkt 65 og 66, og ESRS E5, punkt 2, 5, 9, 13 og 15; bilag II: definitionerne af krav til miljøvenligt design, vigtigt materiale, vigtigt produkt og sekundær ressource. CELEX 32026R1563 ↗
• Ecodesignforordningen (ESPR)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF. Betragtning 77; artikel 2, nr. 42); artikel 4, stk. 4 og 6; artikel 5, stk. 1; artikel 9, stk. 2; artikel 38. CELEX 32024R1781 ↗
• CSDDDEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760 af 13. juni 2024 om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og forordning (EU) 2023/2859, konsolideret udgave af 18. marts 2026. Artikel 2; artikel 8, stk. 2a; artikel 29, 31 og 37. Den danske berigtigelse af 3. juli 2026 (EUT L, 2026/90552) vedrører kun artikel 5, stk. 3. CELEX 02024L1760-20260318 ↗
• Udbudsforslaget»Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on public contracts and concessions, repealing Directives 2014/23/EU, 2014/24/EU and 2014/25/EU, and amending Regulations (EC) No 1370/2007, (EU) 2023/1542, (EU) 2024/1157, (EU) 2024/1252, (EU) 2024/1735, (EU) 2024/1781, (EU) 2024/2847, (EU) 2024/3110 and (EU) 2025/40, and Directives 2008/98/EC, (EU) 2019/882, (EU) 2022/2381, (EU) 2023/1791 and (EU) 2024/1760 (Public Procurement Act)« (kun på engelsk; forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlige kontrakter og koncessioner), COM(2026) 590 final af 9. september 2026, artikel 147, nr. 1) og 12). CELEX 52026PC0590 ↗ Europa-Parlamentet, Lovgivningsobservatoriet (Legislative Observatory; på engelsk og fransk), procedure 2026/0265(COD). OEIL 2026/0265(COD) ↗
• Have Your SayEuropa-Kommissionen, Have Your Say-initiativ 14445, Virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed – udarbejdelse af retningslinjer. HYS 14445 ↗

Direktiv (EU) 2026/470, delegeret forordning (EU) 2026/1560 og 2026/1563, forordning (EU) 2024/1781, COM(2026) 590 og de konsoliderede udgaver af 18. marts 2026 af direktiv 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 er gennemgået i de versioner, som Den Europæiske Unions Publikationskontor har offentliggjort (EUR-Lex); lovcitaterne følger de danske sprogversioner. Publikationskontorets registreringer, gennemgået den 20.10.2026, viser ingen retsakt om ændring af direktiv (EU) 2026/470 eller de to delegerede forordninger, kun berigtigelser af andre sprogversioner af disse tre retsakter, og ingen delegeret retsakt for tekstiler i henhold til ESPR; den danske berigtigelse af 3.7.2026 til direktiv (EU) 2024/1760 vedrører kun artikel 5, stk. 3. Lovgivningsobservatoriet og Have Your Say blev tilgået den 20.10.2026. Dette er generel information og ikke juridisk, finansiel eller investeringsmæssig rådgivning.