GUIDE TIL HÅNDHÆVELSE

Hvad sker der, hvis du ikke overholder reglerne? ESPR/DPP-sanktioner og markedsovervågning

af Lior Gabriel Graetz LG Fashion LabsPubliceret 25. september 2026Opdateret 20. oktober 2026Kort fortalt ~2 minHele guiden ~4 min

Kort fortalt≈ 2 min læsning   Gå til hele guiden ↓

ESPR fastsætter ingen bøde for hele EU. Hver medlemsstat fastsætter sine egne sanktioner, som skal være »effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning« og mindst omfatte bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra offentlige udbud (artikel 74). Tyskland har allerede lovfæstet bøder på op til 100.000 euro for destruktion af usolgte forbrugerprodukter; reglerne gælder fra den 1. november 2026. Uafhængigt heraf kan du hæfte direkte over for forbrugere (artikel 76).

Eskalationstrappen (art. 69)

  1. EvalueringArt. 69
  2. Korrigerende tiltagFrist fastsat
  3. Forbud og tilbagekaldHvis ikke rettet
  4. EU-dækkende registreringArt. 67

En bøde er som regel ikke det første, der sker

Kilde: ESPR (forordning (EU) 2024/1781), artikel 67 og 69. Forenklet; ved afvigelser gælder den fulde guide nedenfor.

Det skal du vide

  1. 1

    Hvert land fastsætter sine egne sanktioner.

    Artikel 74 overlader reglerne til medlemsstaterne. Ved sanktionerne skal der, alt efter hvad der er relevant, tages behørigt hensyn til otte faktorer, bl.a. overtrædelsens grovhed og varighed, forsæt eller uagtsomhed og om virksomheden har forsøgt at rette op på forholdet. EU fastsætter et minimum, ikke et loft. §1

  2. 2

    Tyskland viser, hvordan det ser ud.

    Tysklands Ökodesign-Gesetz giver mulighed for bøder på op til 100.000 euro for destruktion af usolgte forbrugerprodukter (artikel 25 i ESPR) og op til 10.000 euro for brud på oplysningspligten (artikel 24 i ESPR). En endelig bøde på mindst 7.500 euro kan medføre udelukkelse fra offentlige udbud i op til tre år. Reglerne gælder fra den 1. november 2026 og kun i Tyskland. §2

  3. 3

    En bøde kommer som regel sidst.

    Har en myndighed tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt, udgør en risiko, evaluerer den produktet og anmoder, hvis det ikke opfylder kravene, den erhvervsdrivende om at træffe »korrigerende tiltag« inden for en frist. Først hvis det ikke sker, træffer den foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af produktet, trække det tilbage eller kalde det tilbage (artikel 69). §3

  4. 4

    Afhjælpningen gælder i hele EU.

    Du skal rette op på hvert eksemplar, der er gjort tilgængeligt på markedet i hele EU, ikke kun i det land, hvor problemet blev opdaget (artikel 69, stk. 3). Myndighederne kan også tilbagesøge omkostningerne til kontrol og prøvning fra en erhvervsdrivende, der ikke opfylder kravene (artikel 66, stk. 3). §3

  5. 5

    Hver sanktion registreres.

    Myndighederne registrerer hver sanktion i et system for hele EU (artikel 67). Kommissionen udarbejder hvert fjerde år en offentlig rapport; den første skal offentliggøres senest den 19. juli 2028. §3

  6. 6

    Forbrugere kan rejse krav direkte.

    Efter artikel 76 (»Forbrugernes klageadgang«) er fabrikanten ansvarlig for den skade, en forbruger lider, fordi et produkt ikke opfylder de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i delegerede retsakter. Er fabrikanten ikke etableret i EU, er importøren eller fabrikantens bemyndigede repræsentant også ansvarlig, og i visse tilfælde udbyderen af distributionstjenester. §4

Det skal du gøre nu

Guidens status pr. 20. oktober 2026. Baseret på ESPR (forordning (EU) 2024/1781), artikel 24, 25, 66, 67, 69, 74 og 76; markedsovervågningsforordningen (EU) 2019/1020; gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1481 og Tysklands Ökodesign-Gesetz. En forenklet sammenfatning: ved afvigelser gælder den fulde guide nedenfor og EU-teksterne. Generel information, ikke juridisk rådgivning. Læs hele forbeholdet.

Hele guiden · i detaljer · ~4 min

Alt herunder er den fuldstændige guide med kilder. ↑ Tilbage til »Kort fortalt«

Der findes ikke ét bødebeløb for et manglende eller mangelfuldt digitalt produktpas. ESPR fastsætter ikke en bøde for hele EU, sådan som databeskyttelsesforordningen (GDPR) gør det ved brud på persondatasikkerheden, men overlader selve beløbet til den enkelte medlemsstat. Det betyder ikke, at der er lidt på spil. Ét land har allerede lovfæstet bøder på op til 100.000 EUR, og dertil kommer det særskilte spor, som de fleste brands overser helt: det direkte erstatningsansvar over for den forbruger, der har købt produktet.

Guiden gennemgår i rækkefølge, hvad der faktisk sker, og bygger direkte på ESPR's egne kapitler om håndhævelse og på et konkret nationalt eksempel.

€100,000

Det maksimale bødebeløb, som Tyskland allerede har lovfæstet for overtrædelse af ESPR's forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

Ingen fælles EU-bøde

ESPR overlader sanktionens størrelse til den enkelte medlemsstat – i modsætning til GDPR, der selv fastsætter et beløb for hele EU.

2 spor

Nationale bøder og et særskilt, direkte erstatningsansvar over for den forbruger, der har købt produktet – det andet overser de fleste brands.

1. Ingen fælles EU-bøde – men et bindende minimum

Artikel 74 i ESPR overlader den egentlige fastsættelse af sanktionerne til medlemsstaterne og ikke til Bruxelles: Hvert land »fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning«, og sanktionerne skal være »effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning«. Medlemsstaterne skal straks give Kommissionen meddelelse om deres regler og om senere ændringer, der berører dem.

ESPR sætter dog grænser for, hvordan de nationale regler kan se ud. Artikel 74, stk. 2, kræver, at der ved sanktionerne – alt efter hvad der er relevant – tages behørigt hensyn til otte faktorer, herunder overtrædelsens grovhed og varighed, om den var forsætlig eller uagtsom, den opnåede økonomiske fordel, den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsaget, og om virksomheden har forsøgt at rette op på forholdet. Artikel 74, stk. 3, fastsætter et minimum, ikke et loft: Medlemsstaterne skal som minimum kunne pålægge bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra offentlige udbud – men intet forhindrer et land i at gå længere.

2. Et konkret eksempel: hvad Tyskland allerede har fastsat

Ét lands beløb er allerede lovfæstet. Tysklands Ökodesign-Gesetz, udfærdiget den 22. juni 2026 (Bundesgesetzblatt 2026 I Nr. 191), fastsætter konkrete bøder, der knytter sig direkte til artikler i ESPR:

Disse bestemmelser finder anvendelse fra den 1. november 2026. De gælder kun i Tyskland – alle andre medlemsstater kan frit fastsætte deres egne, afvigende beløb inden for det samme EU-minimum. Betragt eksemplet som en konkret illustration af, hvad det i praksis betyder, at sanktionerne skal være »effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning« – ikke som det niveau, der gælder i hele EU.

3. Trinene før en bøde overhovedet kommer på tale

01MISTANKEproduktet evalueres · art. 6902PÅBUD OM AFHJÆLPNINGfrist fastsat, tiltag i hele EU03FRIST OVERSKREDETbegræns, træk tilbage, kald tilbage04LOGGET I HELE EUart. 67 · rapport senest 2028
Trinene efter artikel 69 i ESPR: Bøden er det sidste trin, ikke det første – og hver sanktion registreres i hele EU efter artikel 67.

En bøde er som regel ikke det første, der sker. Artikel 69 i ESPR (»Procedure for produkter, der udgør en risiko på nationalt plan«) fastlægger forløbet: Har en markedsovervågningsmyndighed tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt om krav til miljøvenligt design, udgør en risiko, evaluerer den produktet. Viser evalueringen, at produktet ikke opfylder kravene, anmoder myndigheden den pågældende erhvervsdrivende om at træffe »passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag« inden for en rimelig frist, som myndigheden fastsætter. Først hvis fristen udløber, uden at der er rettet op på forholdet, eller hvis den manglende overensstemmelse fortsætter, træffer myndigheden de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af produktet på sit nationale marked, trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.

Der er to forhold, som brands undervurderer: For det første er afhjælpningen ikke begrænset til ét land – artikel 69, stk. 3, kræver, at den erhvervsdrivende sørger for, at der træffes korrigerende tiltag over for hvert eksemplar af produktet, der er gjort tilgængeligt på markedet i hele EU, ikke kun i det land, hvor problemet blev opdaget. For det andet kan det koste dig, allerede før en sanktion overhovedet er afgjort: Artikel 66, stk. 3, giver markedsovervågningsmyndighederne ret til at tilbagesøge omkostningerne til kontrol af dokumenter og fysiske produkttest fra den ansvarlige erhvervsdrivende i tilfælde af manglende overensstemmelse med delegerede retsakter om krav til miljøvenligt design.

For tekstiler har markedsovervågningsmyndighederne nu også en EU-prøvningsfacilitet. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1481 har udpeget Directorate-General for the General Chemical State Laboratory under den græske myndighed Independent Authority for Public Revenue i Athen som EU-prøvningsfacilitet for tekstiler; afgørelsen har været i kraft siden den 23. juli 2026. Efter artikel 21, stk. 5, i markedsovervågningsforordningen (EU) 2019/1020 skal udpegede EU-prøvningsfaciliteter »kun levere tjenester til markedsovervågningsmyndigheder, netværket, Kommissionen og andre statslige eller mellemstatslige enheder« (netværket er EU-netværket for produktoverensstemmelse, artikel 29). Faciliteten er derfor ikke en prøvningstjeneste for brands. Vores guide til tekstilmærkningsforordningen gennemgår, hvad faciliteten må og ikke må.

Hver pålagt sanktion bliver også registreret: ESPR's egen artikel 67 pålægger markedsovervågningsmyndighederne at angive arten og graden af hver sanktion i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i den generelle markedsovervågningsforordning (EU) 2019/1020. Hvert fjerde år skal Kommissionen efter artikel 67, stk. 2, på grundlag af disse data udarbejde en offentlig rapport for hele EU. Rapporten omfatter blandt andet graden af den konstaterede manglende overensstemmelse og arten og graden af de pålagte sanktioner for produkter, der er omfattet af delegerede retsakter om krav til miljøvenligt design. Efter artikel 67, stk. 3, skal den første rapport offentliggøres senest den 19. juli 2028.

4. Det særskilte spor: direkte erstatningsansvar over for forbrugere

Sanktioner fra myndighederne er ikke den eneste risiko. Artikel 76 i ESPR – »Forbrugernes klageadgang« – gør erhvervsdrivende direkte ansvarlige for den skade, som en forbruger påføres, når et produkt ikke opfylder de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i delegerede retsakter. Ansvaret ligger først hos fabrikanten. Er fabrikanten ikke etableret i EU, ligger det – uden at det berører fabrikantens eget ansvar – også hos importøren eller fabrikantens bemyndigede repræsentant. Er importøren ikke etableret i EU, eller findes der ingen bemyndiget repræsentant for fabrikanten, ligger det hos udbyderen af distributionstjenester.

Dette ansvar gælder uafhængigt af en eventuel bøde fra en markedsovervågningsmyndighed. ESPR fastslår desuden udtrykkeligt: Disse erhvervsdrivendes erstatningsansvar »berører ikke anvendelsen af andre retsmidler, der er til rådighed for forbrugerne i henhold til EU-retten eller national ret«. Ansvaret kommer med andre ord oven i de krav, som forbrugerne allerede kan gøre gældende efter reglerne om forbrugerbeskyttelse, og erstatter dem ikke.

DPP-AUDIT

Hvor parat er din kollektion til DPP?

Mål én komplet kollektion op mod LGFL DPP Data Framework. 10 domæner, fire ESPR-kategorier. Under NDA.

Start din DPP-audit

Ofte stillede spørgsmål

Findes der én fælles EU-bøde for manglende overholdelse af ESPR eller reglerne om det digitale produktpas? +
Nej. Artikel 74 i ESPR pålægger hver EU-medlemsstat at fastsætte sine egne regler om sanktioner, som skal være »effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning« og mindst skal omfatte bøder og muligheden for tidsbegrænset udelukkelse fra offentlige udbud. De konkrete beløb fastsættes nationalt, ikke af EU.
Hvad er et konkret eksempel på nationale sanktioner efter ESPR? +
Tysklands Ökodesign-Gesetz, udfærdiget den 22. juni 2026 (BGBl. 2026 I Nr. 191), fastsætter bøder på op til 100.000 EUR for overtrædelse af ESPR's forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter (artikel 25) og på op til 10.000 EUR for brud på pligten til at offentliggøre oplysninger efter artikel 24. Disse bestemmelser finder anvendelse fra den 1. november 2026. Andre medlemsstater vil fastsætte deres egne, afvigende beløb.
Kan manglende overholdelse medføre, at mine produkter bliver trukket tilbage fra markedet? +
Ja. Efter artikel 69 i ESPR kan en markedsovervågningsmyndighed forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på sit nationale marked, trække det tilbage fra dette marked eller kalde det tilbage, hvis den konstaterer, at produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne, og den erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag inden for den fastsatte frist. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, skal alle medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produktet trækkes tilbage fra deres marked (artikel 69, stk. 7 og 8, og artikel 70, stk. 2). Selve det korrigerende tiltag skal omfatte hvert eksemplar, der er gjort tilgængeligt på markedet i hele EU, ikke kun i den medlemsstat, hvor problemet blev opdaget.
Hæfter jeg også over for den enkelte forbruger, uafhængigt af en eventuel bøde fra myndighederne? +
Ja. Artikel 76 i ESPR gør fabrikanten direkte ansvarlig for den skade, som en forbruger påføres, når et produkt ikke opfylder de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i delegerede retsakter. Er fabrikanten ikke etableret i EU, er importøren eller fabrikantens bemyndigede repræsentant også ansvarlig, uden at det berører fabrikantens eget ansvar. Er importøren ikke etableret i EU, eller findes der ingen bemyndiget repræsentant for fabrikanten, er udbyderen af distributionstjenester ansvarlig. Dette ansvar er uafhængigt af enhver sanktion fra myndighederne og kommer oven i den.

Kilder

Alle kilder er gennemgået og kontrolleret direkte på EUR-Lex og i det tyske Bundesgesetzblatt den 29. september 2026; gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1481 og artikel 21 og 29 i forordning (EU) 2019/1020 er kontrolleret på EUR-Lex den 16. oktober 2026. Dette er generel information og ikke juridisk, finansiel eller investeringsmæssig rådgivning; brands bør få de gældende beløb for sanktioner bekræftet af en kvalificeret juridisk rådgiver i hver medlemsstat, hvor de sælger.