01 / DPP-PARATHEDSAUDIT

DPP-parathedsaudit forklaret: Sådan måler modebrands, hvor godt de er forberedt

af Lior Gabriel Graetz · LG Fashion LabsPubliceret 13. april 2026Opdateret 20. oktober 2026Kort fortalt ~2 minHele guiden ~8 min

Alt herunder er den fuldstændige guide med kilder. ↑ Tilbage til »Kort fortalt«

1. Hvad er en DPP-parathedsaudit?

En DPP-parathedsaudit er en struktureret vurdering af et modebrands eksisterende produktionsdata i forhold til kataloget over datakrav for EU's digitale produktpas. Auditoren vurderer, hvilke af de krævede datapunkter der findes, i hvilken kvalitet de foreligger, og hvilke der mangler eller kun er delvist dokumenteret.

Resultatet er en kvantificeret opgørelse: en parathedsprocent opdelt efter datakategori, efter lovgivningsmæssig fase og helst også pr. style eller stylegruppe. En god audit leverer ikke kun scoren, men også en prioriteret liste over datahuller – sorteret efter, hvilke felter der skal lukkes først, hvilke leverandører der skal inddrages, og hvilken indsats pr. hul der er realistisk.

Vigtigt: En DPP-parathedsaudit for mode er ikke en bekræftelse af, at reglerne overholdes. Den er en diagnose: Den viser, hvilke forberedende skridt der udestår, og i hvilken rækkefølge de bør prioriteres. Den bekræfter ikke, at et brand overholder ESPR – det bliver først muligt, når den delegerede retsakt for tekstiler finder anvendelse (omkring 2029, hvis retsakten vedtages i 2. halvår af 2027; efter ESPR's artikel 4, stk. 4).

2. Hvorfor lave en audit nu – og ikke i 2027?

Tre argumenter:

Datastrukturer tager tid. Et komplet DPP-datasæt for en kollektion på 80 styles omfatter et stort antal strukturerede datapunkter. Nogle af disse data findes allerede – spredt på tech packs, styklister (BOM), leverandørlister, compliance-certifikater og produktstamdata. At strukturere dem, forbinde dem og vedligeholde dem konsekvent på tværs af sæsoner er en arkitekturbeslutning. Den arkitektur kan du ikke bygge på 18 måneder, mens du kører fem sæsoner samtidig.

Leverandørerne har brug for forberedelsestid. Mindst en tredjedel af DPP-felterne kan kun komme fra leverandøren – materialesammensætning med dokumentation for materialernes herkomst, data om farvningsprocesser og oprindelseslande på stofniveau. En audit viser, hvilke af disse felter dine nuværende leverandører allerede har i struktureret form, og hvor du samtidig skal få 50 til 200 leverandører over på nye dataformater.

Designbeslutninger træffes flere sæsoner i forvejen. Hvis forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR) indfører minimumsandele af genanvendte fibre eller krav om monomaterialer, påvirker de designet af alle kollektioner, der stadig er til salg, når kravene finder anvendelse. Efter ESPR's artikel 4, stk. 4, må anvendelsesdatoen for en delegeret retsakt ikke være tidligere end 18 måneder fra dens ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde; for en retsakt, der vedtages i 2. halvår af 2027, peger det på omkring 2029. En kollektion, der er designet uden på forhånd at tage højde for disse krav, kan senere kun tilpasses med betydelige omkostninger.

Brands, der først begynder at måle deres parathed, når den delegerede retsakt for tekstiler er vedtaget (2. halvår af 2027, vejledende; Kommissionens DPP-sider: 3.–4. kvartal 2027 og 4. kvartal 2027), vil have mindst 18 måneder til en opgave, der typisk kræver 24 til 36 måneders forberedelsestid. Da overgangsperioden kan være helt nede på 18 måneder, køber du dig den forberedelsestid ved at starte en audit nu.

3. Hvordan måles DPP-paratheden?

LGFL DPP Data Framework definerer 131 felter pr. style fordelt på 10 domæner, afstemt med ESPR's bilag III og JRC's forberedende undersøgelse af tekstiler. Rammen har krydshenvisninger til Trace4Value-protokollen (en dataprotokol for digitale produktpas, udviklet af en arbejdsgruppe med flere interessenter, bl.a. TrusTrace, GS1 Sweden, SIS, Kappahl og Marimekko, nuværende version fra april 2024) – den mest detaljerede åbne liste fra branchen til dato.

En DPP-parathedsaudit efter denne metode giver hvert af felterne i LGFL DPP Data Framework én af tre statusser:

Til stede. Feltet er dokumenteret i struktureret, auditklar form med kildehenvisning. Eksempel: »Materialesammensætningen er dokumenteret i produktets tech pack med procentangivelser og understøttet af en materialetestrapport fra et akkrediteret laboratorium.«

Delvis. Feltet er registreret, men ikke i den kvalitet, der kræves for at overholde DPP-reglerne. Eksempel: »Leverandørens navn står i regnearket, men uden registreret anlægsidentifikator (GLN) og uden verificering af adressen.«

Mangler. Feltet er slet ikke dokumenteret eller findes kun i ustruktureret form (f.eks. i en e-mailtråd eller en PDF uden struktureret dataudtræk).

Metoden afdækker, hvor langt modebrands er med deres DPP-data, og hvad der skal tages fat på, før håndhævelsen begynder. Ud fra vurderingerne beregnes en vægtet parathedsscore: Felter, der er til stede, tæller fuldt ud, delvise felter med halv vægt og manglende felter med nul. Resultatet er en procentdel, der udtrykker DPP-paratheden for de vurderede produkter.

En god audit viser denne score ikke blot samlet, men opdelt på alle ti domæner – fordi fordelingen siger mere end den samlede score. Et brand med 60 % samlet parathed kan være fuldt forberedt i fire domæner og have ingenting på plads i flere andre, hvilket afslører kritiske datahuller i produktpasset, som modebrands skal lukke, inden håndhævelsen begynder.

4. De 10 domæner i detaljer

Rammens opbygning. LGFL DPP Data Framework er organiseret under EU's egne fire ESPR-kategorier af retsgrundlag – bilag III og artikel 7 – med ti domæner placeret under kategorierne som den inddeling, auditten arbejder efter.

Grundlæggende lag / systemlag – databærer (370). Dækkes af de 8 harmoniserede DPP-standarder i EN 182xx-serien. Det er frivilligt at anvende dem: Et produktpas, der er i overensstemmelse med en harmoniseret standard, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med kravene i ESPR's artikel 10 og 11, i det omfang disse krav er omfattet af standarden (artikel 41, stk. 2). For 6 af dem, som er udarbejdet af CEN/CENELEC JTC 24, er referencerne offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736 af 14. juli 2026; for de resterende 2 er referencerne endnu ikke offentliggjort. Den fysiske bærer (QR/NFC/RFID) og ISO-kodningen – ikke et indholdsdomæne.

Kategori A – Identifikation (ESPR bilag III, litra b)–d) og g)–k)).

Domæne 100 · Brand- og virksomhedsidentitet. Brandidentitet, moderselskab, hierarki af undermærker, handelsvirksomhed, ansvarlig erhvervsdrivende i EU (107.00) – forankringen af ansvaret efter artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020; for fabrikanter uden for EU er det importøren eller den bemyndigede repræsentant i EU. Typisk parathed: høj.

Domæne 200 · Forsyningskæde og sporbarhed. Leverandører i 1. led med anlægsregistre (GLN), entydig anlægsidentifikator (UFI), entydig operatøridentifikator (UOI) og oprindelsesland pr. produktionsfase efter ESPR (konfektionering / farvning og trykning / vævning og strikning). Typisk parathed: lav (1. led foreligger for det meste, 2. led sjældent).

Domæne 300 · Produktidentifikation. Entydig produktidentifikator (UPI, serialiseret GTIN), GTIN/EAN, Taric/HS, størrelser, farver, kategorier, sæsoner, priser. Typisk parathed: middel til høj.

Kategori B – Produktspecifikke parametre (ESPR artikel 7, stk. 2, litra b)). Ydeevnelaget – JRC's designmuligheder DO1–DO4.

Domæne 350 · Materiale og sammensætning. Fibersammensætning på komponentniveau, genanvendte råmaterialer, specifikationer for læder, farvning og finish. Domænet rummer DO3, tærsklen for genanvendt indhold (351.10) – den eneste obligatoriske ydeevnetærskel. Typisk parathed: lav til middel.

Domæne 660 · Holdbarhed og fysisk ydeevne – NYT 10. domæne. Domænet rummer DO1 (robusthedsscoren, 0–10), testgrundlag, pålidelighed og forventet levetid. DO1 måler modstandsdygtighed over for vask, ikke den faktiske levetid i brug. Kilde: JRC's 3. milepæl, DO1 (testmetoder: ISO 15487:2018, ISO 16322-3:2021, EN ISO 3759:2011). Helt nyt – findes ikke i den grundlæggende struktur for sporbarhed. Typisk parathed: meget lav.

Domæne 600 · Cirkularitet og udtjente produkter. Genanvendelighed, tilbagetagning, demontering, reparation, cirkulær strategi. Domænet rummer DO2, genanvendelighedsscoren (601.00) – 0–10; over 15 % elastan (20 % for blandinger med højt PA6-indhold) → 0 (ikke genanvendelig) efter den foreslåede metode. Kilde: JRC's 3. milepæl, DO2; EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi. Typisk parathed: meget lav.

Domæne 650 · Bæredygtighed og miljøpåvirkning. Domænet rummer DO4, miljøaftrykket (651.00, samlet PEF-score) – frivilligt og forbeholdt »excellence« (kan kun vises, hvis produktet overgår benchmarken for PEFCR-kategorien – den mærkningsregel for »excellence«, som JRC selv foreslår i sin 3. milepælsrapport). Underliggende metode: PEF-henstillingen (EU) 2021/2279. Typisk parathed: meget lav.

Kategori C – Problematiske stoffer (ESPR artikel 7, stk. 5, og artikel 2, nr. 27)). Gjort til en fuldgyldig, selvstændig kategori.

Domæne 500 · Problematiske stoffer – omstruktureret. Et struktureret objekt, ikke blot et enkelt flag af typen »certifikat foreligger«: stofnavn (IUPAC) · CAS-/EF-nummer · placering i produktet (pr. artikel/komponent) · koncentration (efter den delegerede retsakt: ESPR's artikel 7, stk. 5, giver Kommissionen mulighed for at fastsætte tærskler, mens artikel 7, stk. 6, litra b), allerede udelukker undtagelser for problematiske stoffer efter artikel 2, nr. 27), litra a), dvs. stoffer på kandidatlisten, i en koncentration på over 0,1 vægtprocent; lås ikke 0,1 % fast som værdi for alle stoffer) · kriterium (a særligt problematiske stoffer (SVHC) · b CLP-klassificering i del 3 i bilag VI i en af de fareklasser eller farekategorier, der er opført i definitionen · c persistente organiske miljøgifte (POP) i henhold til forordning (EU) 2019/1021 · d negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i produktet) · håndtering, når produktet er udtjent. SVHC-tærsklen gælder pr. artikel/komponent, ikke pr. beklædningsgenstand. LGFL's anbefalede lag, der bygger på praksis fra SCIP og CSRD (flag for tilsigtet tilsætning · funktion · livscyklusfase · SCIP-indberetningsreference · stoffer i genvundet materiale), er adgangsbegrænset. En SCIP-indberetningsreference er kun relevant, så længe SCIP-indberetningspligten gælder: Den 10. december 2025 foreslog Kommissionen at ophæve leverandørernes pligt til at indgive oplysninger til SCIP-databasen, mens ECHA fortsat vedligeholder de data, der allerede er indgivet (COM(2025) 986); forslaget var ikke vedtaget den 13. oktober 2026. Typisk parathed: lav.

Kategori D – Oplysninger i henhold til anden EU-ret (ESPR bilag III, litra a), e) og f)).

Domæne 400 · Pleje og sikkerhed. Plejesymboler (ISO 3758 – en frivillig international standard og ikke et krav i EU-retten), plejetekst, sikkerhedsoplysninger; selve mærkningen af fibersammensætning reguleres af den særskilte tekstilmærkningsforordning, forordning (EU) nr. 1007/2011. Alt dette eksisterede allerede før ESPR. Stabilt. Typisk parathed: høj.

Domæne 501–506 · Compliance og certificeringer. Overholdelse af REACH/ZDHC, frivillige certificeringer (GOTS/OEKO-TEX/GRS), oplysning om mikroplast, udbyder af sporbarhedstjenester eller digitale produktpastjenester og EU-overensstemmelseserklæringen (506.00) – den formelle bekræftelse af overensstemmelse, som produktpasset indeholder efter ESPR. Typisk parathed: middel.

Anvendelsesområde. Gælder for beklædning, der består af mindst 80 vægtprocent tekstilfibre, som foreslået i en ikke-bindende ekstern undersøgelse udarbejdet for Det Fælles Forskningscenter (JRC). JRC har opført undersøgelsen med datoen 13. maj 2026, og den er forsynet med vandmærket DRAFT (udkast). Fodtøj er på nuværende tidspunkt uden for anvendelsesområdet. Undersøgelsen omfatter kun beklædningstekstiler.

Onlinemarkedspladser. Salg via en onlinemarkedsplads (Amazon, Zalando og lignende) overfører ikke DPP-forpligtelsen. Brandet forbliver den ansvarlige fabrikant efter ESPR's egne forpligtelser for erhvervsdrivende – og hvis fabrikanten ikke er etableret i Unionen, skal en importør eller bemyndiget repræsentant i Unionen eller, hvis ingen af dem er etableret i Unionen, en udbyder af distributionstjenester i Unionen optræde som ansvarlig erhvervsdrivende; dette krav følger af artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020, ikke af ESPR selv.

Sådan foregår overdragelsen af data

Fem filer, som de fleste brands selv kan hente direkte, udgør grundlaget for auditten: tech packs, styklister, leverandørliste, compliance-certifikater og produktstamdata. Send hver fil hel og uredigeret – fjern ingen felter, og indtast ikke dataene igen i skabeloner. De datapunkter, der er opført for hver fil, er det, vi leder efter inde i den fulde fil, ikke en liste, du skal udtrække. Når du har bekræftet, at overdragelsen er fuldstændig, registreres alt, hvad der findes i dine systemer, men ikke er medsendt, som »mangler« og ikke som »ikke relevant«, og det påvirker din parathedsscore. Vi underskriver en NDA, inden noget deles. To leveringsmuligheder: (A) du eksporterer alle filer og lægger dem i en delt mappe med læseadgang, eller (B) du giver LGFL adgang til dit aktive PLM-/ERP-system eller delte drev, begrænset til læsning og eksport, så vi selv henter det, vi har brug for, og får et førstehåndsindtryk af din datastruktur.

Disse fordelinger er skøn baseret på observationer af mellemstore europæiske brands med en omsætning på 5 til 50 millioner euro, og de viser, hvorfor en prisvenlig DPP-løsning, som modebrands kan tage i brug tidligt, gør en målbar forskel. Større brands med egne bæredygtighedsteams scorer typisk højere; yngre D2C-brands scorer ofte lavere.

5. Valg blandt førende leverandører af DPP-løsninger til mode i 2026: selvvurdering eller professionel audit

En DPP-parathedsaudit kan gennemføres på to måder – begge har deres fordele, men de giver meget forskellig indsigt.

Selvvurdering. Et brand besvarer et struktureret spørgeskema – typisk 80 til 130 spørgsmål med svarene ja, nej eller delvist – om sin egen datasituation. Fordele: hurtig (typisk 20 til 30 minutter), og der kræves ingen deling af data med tredjeparter. Ulemper: subjektiv (det, et brand opfatter som »struktureret«, holder måske ikke, når det gennemgås i en DPP-audit), ingen dybdegående gennemgang af de faktiske data og ingen ekstern validering.

En selvvurdering er nyttig som første skridt – den afslører de overordnede huller og giver et første udgangspunkt. Den erstatter ikke en audit, når der skal træffes strategiske investeringsbeslutninger.

Professionel audit. En ekstern auditor undersøger et brands faktiske datakilder – tech packs, styklister, leverandørlister, compliance-certifikater, produktstamdata – op mod kataloget over datakrav. Fordele: objektiv, afdækker huller, som selvvurderinger overser, og giver ekstern validering, der er troværdig over for interne interessenter (ledelse, bestyrelse) og eksterne interessenter (investorer, banker). Ulemper: kræver deling af data (typisk under NDA), tidsforbrug hos brandet (levering af filer) og omkostninger til eksterne audits, der typisk ligger på et lavt firecifret beløb pr. kollektion.

En pragmatisk rækkefølge: Start med en selvvurdering for at afdække de overordnede huller. Hvis resultatet ligger under 50 %, eller hvis du har brug for ekstern validering af interne investeringsbeslutninger, så følg op med en professionel audit af en hel kollektion.

Uanset hvad ændrer selvvurderingens score ikke den underliggende tidsplan: Det kræver typisk 24 til 36 måneders forberedelsestid at lukke de huller, den afslører, så hvis du venter på scoren, før du går i gang med det egentlige arbejde, forkorter du blot den tid, du har til rådighed.

6. Hvad en god audit leverer

En professionel DPP-parathedsaudit bør omfatte følgende leverancer:

Kvantificeret samlet score. Andelen af DPP-felter, der er til stede i struktureret form, vægtet på tværs af alle felter i LGFL DPP Data Framework og alle vurderede styles.

Score opdelt på domæner. Hvordan er paratheden i hvert af de ti domæner?

Score opdelt på faser. Hvor mange fase 1-felter (forventet ved begyndelsen af den obligatoriske anvendelse) er til stede? Hvor mange fase 2-felter?

Vurdering pr. style. Hvilke styles er bedst/dårligst dokumenteret? Det er almindeligt, at visse produktgrupper eller leverandører viser sig at være strukturelt svagere.

Kort over leverandørrisici. Hvilke leverandører har allerede strukturerede data i dag? Hvilke skal inddrages? Hvilke udgør en risiko for overholdelsen af reglerne?

Prioriteret liste over datahuller. For hver manglende datakategori angiver listen præcis, hvilke felter der mangler, hvem der typisk har dataene, i hvilket format de normalt findes, hvilken indsats der er realistisk for at strukturere dem, og hvilken faseprioritet der gælder.

Konkret handlingsplan. En køreplan for overholdelse af DPP-reglerne, som teamene hos et modebrand kan gennemføre, og som viser, hvilke tre til fem skridt der giver den største stigning i paratheden i løbet af de næste 90 dage.

En audit, der kun leverer en score uden denne opdeling, giver ikke noget at handle på. Du ved, hvor du står – men ikke, hvad du skal gøre bagefter.

7. Almindelige svagheder hos mellemstore europæiske brands

Fra praksis: tre mønstre i datahullerne, der optræder særligt ofte hos mellemstore brands i DACH-regionen og andre steder i Europa.

For det første – data fra 2. led mangler næsten altid. Brands kender deres konfektionsleverandører (1. led), men sjældent deres tekstilfabrikker (2. led) og næsten aldrig deres fiberleverandører (3. led). DPP-kravet »Oprindelsesland – vævning« bliver derfor det største strukturelle hul. Intet nyt system hjælper her – det, der skal til, er struktureret leverandørkommunikation over tolv til atten måneder.

For det andet – compliance-certifikater er ustrukturerede. OEKO-TEX-, GOTS- eller REACH-certifikater findes typisk som PDF-bilag i e-mailkorrespondance. Certifikaterne er ikke koblet til styles på en maskinlæsbar måde. Ved en audit eller en forespørgsel fra en myndighed skal de samles manuelt – hvilket tager dage for 80 styles pr. kollektion og 40 leverandører.

For det tredje – der findes ingen data om cirkularitet. Genanvendelighed, tilbagetagningsordning, demonteringsvejledning, reparationsvejledning – disse felter står på nul hos mange brands. De kræver designbeslutninger, som skal træffes i dag, og kommunikationsindhold, som skal udvikles pr. style. Bæredygtighedsteamene hos de fleste brands er ikke store nok til denne opgave uden systematisk støtte.

Kilder

• ESPR – bilag III og artikel 7Forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024, artikel 7, stk. 2, litra b), artikel 7, stk. 5, og artikel 7, stk. 6, litra b) (krav til produktspecifikke parametre og oplysningskrav om problematiske stoffer, herunder tærskler og undtagelser), og bilag III, litra a)–l) (dataelementer i det digitale produktpas) – retsgrundlaget for de fire domænekategorier i LGFL DPP Data Framework. CELEX 32024R1781 ↗
• Ansvarlig erhvervsdrivende i EUEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020, artikel 4: forankringen af ansvaret for fabrikanter uden for EU – adskilt fra ESPR's egen artikel 4 (»Beføjelser til at vedtage delegerede retsakter«).
• JRC's 3. milepælsrapport – designmuligheder (DO1–DO4)Det Fælles Forskningscenter, »Preparatory study on textiles for product policy instruments« (kun på engelsk; omfatter miljøvenligt design, EU's grønne offentlige indkøb og EU-miljømærket), 3. milepælsrapport (udkast, december 2025), afsnit 11.1: DO1 robusthedsscore (testmetoder ISO 15487:2018, ISO 16322-3:2021, EN ISO 3759:2011), DO2 genanvendelighedsscore (over 15 % elastan eller over 20 % i blandinger med højt PA6-indhold giver 0), DO3 tærskel for genanvendt indhold, DO4 miljøaftryk/CO2-aftryk (frivillig »excellence«-mærkning, der forudsætter, at produktet overgår benchmarken for PEFCR-kategorien). JRC's 3. milepælsrapport (PDF) ↗
• PEF-metodenKommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne – den underliggende beregningsmetode, som JRC's DO4-regel om excellence bygger på (metoden er ikke kilden til selve reglen om, at kun excellence kan vises; den regel stammer fra JRC's egen 3. milepælsrapport).
• Harmoniserede DPP-standarder fra CEN-CENELECKommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736 af 14. juli 2026 om harmoniserede standarder for digitale produktpas (EUT L, 2026/1736, 15.7.2026): offentliggør referencerne for 6 af 8 standarder i EN 182xx-serien, udarbejdet af CEN's og CENELEC's fælles tekniske udvalg JTC 24. CELEX 32026D1736 ↗
• Etikettering af tekstilfibreForordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning – regulerer specifikt angivelsen af fibersammensætning; plejesymboler (ISO 3758) er en særskilt, frivillig international standard uden egen EU-regulering. CELEX 32011R1007 ↗
• Tilbagetagning og miljøanprisninger – uden for ESPR's egne artiklerForordning (EU) 2024/1781, betragtning 28 (ESPR's eneste omtale af tilbagetagningsordninger, som illustrerende eksempel og ikke som en bindende forpligtelse); direktiv (EU) 2024/825 (EmpCo) regulerer miljøanprisninger i markedsføringen, et instrument, der er adskilt fra ESPR.
• Delegeret retsakt for tekstiler – tidspunkt og anvendelsesdatoMeddelelse fra Kommissionen, Arbejdsplan for miljøvenligt design for bæredygtige produkter og energimærkning for 2025-2030, COM(2025) 187 final af 16. april 2025 (vejledende tidsplan for vedtagelse, tekstiler/beklædning: 2027); Europa-Kommissionen, siden Digital Product Passport, DPP-tidsplan (vedtagelse af ESPR's delegerede retsakter for tekstiler, aluminium og dæk: 3.–4. kvartal 2027) og siden om beklædningstekstiler (planlagt vedtagelse af ESPR's delegerede retsakt for tekstiler: 4. kvartal 2027), begge markeret som vejledende; begge sider findes kun på engelsk; forordning (EU) 2024/1781, artikel 4, stk. 4 (anvendelsesdatoen for en delegeret retsakt må ikke være tidligere end 18 måneder fra dens ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde). CELEX 52025DC0187 ↗ · DPP-siden ↗ · siden om beklædningstekstiler ↗
• SCIP-databasen – foreslået ophør af indberetningspligtenForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF, 2010/75/EU, (EU) 2015/2193 og (EU) 2024/1785 for så vidt angår forenkling af visse krav og reduktion af den administrative byrde, COM(2025) 986 final af 10. december 2025 (procedure 2025/0394(COD)): betragtning 5 og artikel 1, nr. 2) (ændring af artikel 9 i direktiv 2008/98/EF); lovgivningsmæssig status kontrolleret den 13. oktober 2026. CELEX 52025PC0986 ↗
• Trace4Value – dataprotokol for digitale produktpas i tekstilTrace4Value-projektet (koordineret af RISE Research Institutes of Sweden, finansieret af Vinnova); dataprotokollen fra delprojektet »Digital Product Passport in textile« (kun på engelsk), udviklet af en arbejdsgruppe med flere interessenter, bl.a. TrusTrace, GS1 Sweden, SIS, Kappahl og Marimekko – første gang offentliggjort i september 2023, nuværende version fra april 2024. trace4value.se ↗
• LGFL DPP Data Framework – antal felter og domænestrukturLG Fashion Labs' egen proprietære ramme – 131 felter fordelt på 10 domæner – anvendt ensartet i professionelle audits.

Alle kilder blev tilgået og kontrolleret direkte på EUR-Lex, på JRC's Product Bureau-websted, på Trace4Values eget websted og på LGFL's egne offentliggjorte sider den 29. september 2026. Kommissionens sider om det digitale produktpas, ESPR-arbejdsplanen (COM(2025) 187), ESPR's artikel 4, stk. 4, artikel 7, stk. 5, og artikel 7, stk. 6, litra b), samt SCIP-forslaget COM(2025) 986 med dets lovgivningsmæssige status blev kontrolleret igen den 13. oktober 2026. Dette er generel information og ikke juridisk, finansiel eller investeringsmæssig rådgivning.