COMPLIANCE I DYBDEN
DPP for detailhandlere og grossister med flere brands: hvad du har ansvaret for
Hvis du videresælger produkter fra andre brands, opretter du ikke selv det digitale produktpas – men så snart en delegeret retsakt omfatter produktet, forpligter ESPR dig til at kontrollere produktpasset, før du sælger. Grossister er »distributører« (artikel 30). Sælger du også til forbrugere, er du desuden »forhandler« (artikel 31) og skal gøre produktpasset let tilgængeligt. Sætter du dit eget brand på et produkt, bliver du dets »fabrikant« (artikel 34).
Hvem gør hvad efter ESPR
- Fabrikantartikel 27
- Importørartikel 29
- Distributørartikel 30, stk. 2Du · grossist
- Forhandlerartikel 31, stk. 2Du · detailhandler
- SlutbrugerKunde
Dit eget brand → du er fabrikanten (artikel 34)
Det skal du vide
- 1
Din rolle afgør dine pligter.
Sælger du kun til andre virksomheder, er du »distributør«. Sælger eller udstiller du produkter til forbrugere, i en butik eller online, er du også »forhandler«. Du kan være begge dele samtidig. §1
- 2
Distributører kontrollerer – de opretter ikke.
Før du gør et produkt tilgængeligt, skal du kontrollere, at det er forsynet med den krævede overensstemmelsesmærkning og, hvor det er relevant, et link til produktpasset, at det ledsages af den krævede dokumentation og en digital brugsanvisning på et for kunder letforståeligt sprog, og at fabrikanten og importøren har gjort deres del (artikel 30, stk. 2). §2
- 3
Ved tvivl: Hold produktet tilbage.
Har du grund til at tro, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene, må du ikke gøre det tilgængeligt, før det er bragt i overensstemmelse. Er det allerede gjort tilgængeligt, skal du træffe det nødvendige korrigerende tiltag, om nødvendigt ved at trække det tilbage eller kalde det tilbage, og straks underrette myndighederne (artikel 30, stk. 3 og 4). På en myndigheds begrundede anmodning giver du den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise overensstemmelsen, senest 15 dage efter modtagelsen (artikel 30, stk. 5). §2
- 4
Forhandlere gør produktpasset let tilgængeligt.
Det gælder over disken og i webshoppens kasse (artikel 31, stk. 2). Forhandlere skal også vise de krævede mærker synligt og i visuelle reklamer eller teknisk salgsmateriale for en bestemt model henvise til oplysningerne på mærkerne (artikel 31, stk. 3). §3
- 5
Dit eget brand ændrer din rolle.
Bringer du et produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, eller ændrer du det på en måde, der påvirker overholdelsen af kravene, bliver du dets fabrikant med alle fabrikantens forpligtelser (artikel 34 og 27). Hold styr på det produktlinje for produktlinje. §4
Det skal du gøre nu
Kortlæg dine roller.
For hvert brand eller hver produktlinje: rent grossistsalg, direkte salg til forbrugere eller private label? §5
Indfør en kontrolproces for leverandørernes produkter.
Mærkning, link til produktpasset, dokumentation. §5
Tjek, at kunderne kan nå frem til hvert produktpas.
I din butik og i din webshop. §3
Hvornår gælder det for mode?
I dag
Ikke endnu
Artikel 30 og 31 gælder for produkter, der er omfattet af en delegeret retsakt. Retsakten for tekstiler er endnu ikke vedtaget.
Vejledende
3.–4. kvartal 2027
Kommissionens sider anfører vedtagelsen af tekstilretsakten (4. kvartal 2027 på tekstilsiden). Der er ikke fastsat nogen dato.
Anvendelse
Omkring 2029
Efter artikel 4, stk. 4, i ESPR må en delegeret retsakts anvendelsesdato ikke være tidligere end 18 måneder fra dens ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde; ved vedtagelse i andet halvår af 2027 peger det på omkring 2029.
Guidens status pr. 28. september 2026. Baseret på ESPR (forordning (EU) 2024/1781), artikel 2, 4, 27, 30, 31 og 34. En forenklet sammenfatning: ved afvigelser gælder den fulde guide nedenfor og EU-teksterne. Generel information, ikke juridisk rådgivning. Læs hele forbeholdet.
Alt herunder er den fuldstændige guide med kilder. ↑ Tilbage til »Kort fortalt«
En detailhandler, der fører produkter fra femten forskellige brands, behøver ikke at forholde sig til det digitale produktpas på samme måde som hvert enkelt af disse brands. Efter ESPR er en virksomhed, der sælger andre virksomheders produkter frem for at fremstille sine egne, hverken »fabrikant« eller »importør«. Den indtager i stedet en af to andre roller, som forordningen definerer – »distributør« og »forhandler« – eller begge, hver med sine egne bindende forpligtelser. Ingen af de to roller kræver, at du opretter et produktpas. Begge kræver, at du kontrollerer et produktpas, og at du ved præcis, hvad du skal gøre, når det mangler, ikke er tilgængeligt eller er forkert.
Denne guide gennemgår, hvad ESPR faktisk kræver af en detailhandler eller grossist med flere brands, direkte på grundlag af forordningens egen tekst: definitionerne i artikel 2, distributørens pligter i artikel 30, forhandlerens pligter i artikel 31 og den ene bestemmelse, artikel 34, der kan gøre en detailhandler til fabrikant i forordningens forstand fra den ene dag til den anden.
Distributør eller forhandler
Efter ESPR er en virksomhed, der sælger andre virksomheders produkter, hverken »fabrikant« eller »importør« – den er distributør, forhandler eller begge dele.
Art. 30 og 31
Artiklerne om distributørens og forhandlerens pligter – begge kræver, at du kontrollerer et produktpas, og ingen af dem kræver, at du opretter et.
Art. 34
Den ene bestemmelse, der kan gøre en detailhandler til fabrikant i forordningens forstand fra den ene dag til den anden.
1. Er du »distributør«, »forhandler« eller begge dele?
ESPR's definitioner opdeler forsyningskæden i seks roller, som tilsammen udgør det, forordningen kalder »erhvervsdrivende«: fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør, distributør, forhandler og udbyder af distributionstjenester. En detailhandler eller grossist, der fører produkter fra andre brands, er stort set aldrig fabrikant eller importør af netop de produkter – men grænsen mellem »distributør« og »forhandler« er præcis det sted, hvor virksomhedens egentlige retlige pligter afgøres.
ESPR (forordning (EU) 2024/1781), artikel 2, nr. 45) og 55)
Distributør: »enhver anden fysisk eller juridisk person i forsyningskæden end fabrikanten eller importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet«
Forhandler: »en distributør eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der udbyder produkter til salg, leje eller køb på afbetaling, eller som udstiller produkter til slutbrugere som led i erhvervsvirksomhed, herunder gennem fjernsalg og omfatter enhver fysisk eller juridisk person, der tager et produkt i brug som led i erhvervsvirksomhed«
Forskellen afgøres netop af ordene »til slutbrugere«. En grossist, der udelukkende sælger til andre virksomheder – andre detailhandlere, franchisepartnere og brands, der indkøber komponenter – er distributør og ikke andet. Så snart en del af den samme virksomhed sælger, udstiller eller på anden måde udbyder et produkt direkte til en forbruger, også via en webshop, er denne del af virksomheden også forhandler i forbindelse med netop disse salg og får endnu et lag af forpligtelser oven i sine pligter som distributør. En virksomhed kan være ren distributør over for sine grossistkunder og samtidig forhandler gennem sin egen detailbutik – for de samme produkter.
Distributør
Kontrollér – før du gør produktet tilgængeligt – at det er forsynet med den krævede overensstemmelsesmærkning og, hvor det er relevant, et link til produktpasset, og at fabrikanten og importøren har opfyldt deres egne forpligtelser.
ESPR art. 30, stk. 2 – gælder ved ethvert salg, også B2BForhandler
Gør det digitale produktpas »let tilgængeligt« for kunder og potentielle kunder, også ved fjernsalg – oven i distributørens pligter, ikke i stedet for dem.
ESPR art. 31, stk. 1 og 2Hvis du sætter dit eget brand på det
Når du bringer et produkt i omsætning under dit eget navn eller varemærke, bliver du »fabrikant« af produktet i forordningens forstand (ESPR art. 34) – de to roller ovenfor, som medfører færre pligter, ophører med at gælde og erstattes af fabrikantens fulde forpligtelser efter artikel 27.
2. Det skal enhver distributør gøre – også hvis du aldrig sælger til en forbruger
Artikel 30 fastsætter de forpligtelser, der knytter sig til selve distributørrollen, uanset om der senere i kæden overhovedet er en forhandler. Før en distributør gør et omfattet produkt tilgængeligt på markedet, har distributøren pligt til at kontrollere:
ESPR artikel 30, stk. 2
»Distributøren kontrollerer, før denne gør et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, tilgængeligt på markedet, at: a) produktet er forsynet med CE-mærkning […] eller den overensstemmelsesmærkning […], og hvor det er relevant, er mærket eller er knyttet til et digitalt produktpas i overensstemmelse med nævnte delegerede retsakt b) produktet ledsages af den krævede dokumentation og af en digital brugsanvisning på et for kunder letforståeligt sprog […], og c) fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i artikel 27, stk. 5 og 6, og artikel 29, stk. 3.«
Ved nærmere læsning er der tale om en pligt til at kontrollere, ikke til at oprette produktpasset. En distributør opretter ikke selv det digitale produktpas, uploader ikke dets data og er ikke den part, der har ansvaret for produktpassets korrekthed ved kilden. Artikel 30, stk. 2, kræver, at distributøren – før produktet skifter hænder – bekræfter, at linket til produktpasset eller mærkningen faktisk er der, at den ledsagende dokumentation findes, at der er en digital brugsanvisning på et for kunder letforståeligt sprog, og at fabrikanten og importøren hver især har gjort deres del. Navnlig litra c) betyder, at en distributørs overholdelse af kravene delvis afhænger af forhold hos parter tidligere i kæden, og netop derfor er det kontrol, ikke blind tillid, der er det afgørende i teksten.
Pligten ophører ikke ved salgstidspunktet. Artikel 30, stk. 3, gælder, hvis en distributør, før et produkt gøres tilgængeligt, finder eller har grund til at tro, at det ikke er i overensstemmelse med kravene: Så må distributøren ikke gøre produktet tilgængeligt på markedet, før det er bragt i overensstemmelse. Artikel 30, stk. 4, gælder for et produkt, der allerede er gjort tilgængeligt, og som mistænkes for ikke at være i overensstemmelse med kravene: Her skal der træffes det nødvendige korrigerende tiltag for at bringe det i overensstemmelse eller om nødvendigt trække det tilbage eller kalde det tilbage, og markedsovervågningsmyndighederne skal straks underrettes. Artikel 30, stk. 5, tilføjer en pligt til at samarbejde med den kompetente nationale myndighed og – på dennes begrundede anmodning – give myndigheden den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise overensstemmelsen, senest 15 dage efter modtagelsen af anmodningen. Intet af dette afhænger af, at produktet nogensinde når frem til en slutforbruger – det gælder for et rent B2B-grossistforhold på præcis samme måde som for salg i en butik.
3. Salg til forbrugere tilføjer endnu et lag: forhandlerens pligter
Så snart en virksomhed sælger direkte til slutbrugere, udstiller produkter for dem eller tager imod ordrer fra dem – i en fysisk butik, et showroom, en webshop eller et produktopslag på en onlinemarkedsplads – bliver den forhandler i forbindelse med disse salg, og artikel 31 tilføjer forpligtelser oven i, ikke i stedet for, distributørens pligter ovenfor:
ESPR artikel 31, stk. 1 og 2
»1. Forhandleren sikrer, at dennes kunder og potentielle kunder har adgang til alle relevante oplysninger, der ledsager produkter, som krævet i henhold til de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 4, herunder i tilfælde af fjernsalg.«
»2. Forhandleren sikrer, at det digitale produktpas er let tilgængeligt for kunderne og de potentielle kunder, herunder i tilfælde af fjernsalg, som fastsat i artikel 9, stk. 2, litra e), og som specificeret i de relevante delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.«
Standarden er, at produktpasset skal være »let tilgængeligt«, og den gælder på samme måde, uanset om salget sker over disken eller i webshoppens kasse – artikel 2, nr. 56), definerer »fjernsalg« så bredt, at det dækker ethvert salg, hvor »den potentielle kunde ikke fysisk kan få adgang til produktet«, og dermed også almindelig e-handel. Artikel 31, stk. 3, tilføjer pligter vedrørende mærkerne: at de krævede mærker skal vises synligt, at der i visuelle reklamer eller i teknisk salgsmateriale for en bestemt model skal henvises til oplysningerne på mærkerne, og at der ikke må leveres eller vises andre mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til oplysningerne på mærket vedrørende krav til miljøvenligt design.
I praksis betyder det, at hjemmesiden og butiksgulvet hos en detailhandler med flere brands hver for sig bliver et sted, hvor reglerne skal overholdes. Det er ikke nok, at det leverende brand et eller andet sted har oprettet et teknisk korrekt produktpas – forhandleren har en selvstændig pligt til at sikre, at en kunde, der står foran produktet eller ser på dets opslag online, faktisk kan nå frem til produktpasset.
4. Den ene ting, der ændrer alt: når du bliver »fabrikant« i forordningens forstand
Distributørens og forhandlerens pligter forudsætter, at detailhandleren eller grossisten reelt videresælger en andens produkt under den anden parts navn. Den forudsætning falder bort, så snart en detailhandler sætter sit eget brand på et produkt, som den ikke har fremstillet – en udbredt praksis ved private label-sortimenter, kollektioner under butikkens eget navn eller indkøb af white label-varer:
ESPR artikel 34
»Importører eller distributører anses for at være fabrikanter i denne forordnings forstand, hvis de: a) bringer et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, i omsætning under eget navn eller varemærke, eller b) ændrer et sådant produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en måde, der påvirker overholdelsen af de krav, der er fastsat i de gældende delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.«
Så snart en af betingelserne er opfyldt, gælder de mindre vidtgående pligter som distributør og forhandler ikke længere for det pågældende produkt, og i stedet gælder alle fabrikantens forpligtelser efter artikel 27 – de samme forpligtelser, som vi gennemgår detaljeret i vores guide om fabrikanter og private label. Det skal der holdes styr på produktlinje for produktlinje, og du kan ikke gå ud fra, at det gælder for hele sortimentet: En detailhandler kan være en helt almindelig distributør for de brands, den fører, og samtidig fabrikant i forordningens forstand for sin egen private label-kollektion – under samme tag.
5. Hvad det betyder i praksis
Gælder for enhver distributør, også i B2B
- Kontrollér, at overensstemmelsesmærkningen og, hvor det er relevant, linket til produktpasset findes, før du gør et produkt tilgængeligt (art. 30, stk. 2, litra a))
- Bekræft, at den ledsagende dokumentation og en digital brugsanvisning er til stede, og at brugsanvisningen er på et for kunder letforståeligt sprog (art. 30, stk. 2, litra b))
- Hold et produkt tilbage fra markedet eller træk det tilbage, hvis du har grund til at tro, at det ikke er i overensstemmelse med kravene, og underret myndighederne (art. 30, stk. 3 og 4)
- Sørg for, at opbevarings- og transportbetingelserne ikke bringer overensstemmelsen i fare, mens du har ansvaret for produktet
Gælder, så snart du sælger til slutbrugere
- Gør produktpasset »let tilgængeligt« for kunderne, også ved fjernsalg (art. 31, stk. 2)
- Sørg for, at kunderne har adgang til andre krævede oplysninger, der ledsager produktet (art. 31, stk. 1)
- Vis de krævede mærker synligt, og henvis til oplysningerne på dem i visuelle reklamer eller i teknisk salgsmateriale for en bestemt model (art. 31, stk. 3)
- Lever eller vis aldrig andre mærker eller mærkater, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til oplysningerne på mærket vedrørende krav til miljøvenligt design
Det praktiske udgangspunkt er en kortlægning af roller, ikke et dataprojekt: Afklar, om forholdet til hvert brand eller hver produktlinje, du fører, er rent grossistsalg, direkte salg til forbrugere eller private label, fordi hvert svar peger på en anden artikel i ESPR og et andet ansvarsområde. En kontrolproces – hvor du undersøger, om det, som et leverende brand siger at have oprettet, faktisk findes, er knyttet korrekt og er tilgængeligt for slutkunden – er en helt anden opgave end den dataindsamling, et brand skal udføre, og det er kontrolprocessen, denne guide handler om.
DPP-AUDIT
Er du sikker på, at produktpassene for alle de produkter, du fører, faktisk holder stik?
En struktureret audit kontrollerer, om de produktpas, som dine leverandører siger findes, faktisk er knyttet til produkterne, er tilgængelige og fuldstændige – målt op mod de samme ESPR-kategorier, som denne guide bygger på. Under NDA.
Start din DPP-auditOfte stillede spørgsmål
Finder disse forpligtelser anvendelse i dag, eller først når den delegerede retsakt for tekstiler foreligger?
Vi er grossist – vi sælger kun til andre virksomheder, aldrig til forbrugere. Gælder DPP-reglerne stadig for os?
Hvad skal vi præcis kontrollere, før vi kan sælge et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt?
Hvilke ekstra pligter gælder, når vi begynder at sælge direkte til forbrugere?
Hvad sker der, hvis en leverandørs produkt viser sig ikke at være i overensstemmelse med kravene, efter at vi allerede har sat det til salg?
Hvis vi sælger et produkt, som vi ikke har fremstillet, under vores egen butiks navn, er vi så stadig kun »distributør«?
Kilder
- ESPR – fuld tekstEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Artikel 2 (definitioner: nr. 45) distributør, nr. 46) erhvervsdrivende, nr. 55) forhandler, nr. 56) fjernsalg), artikel 30 (distributørens forpligtelser), artikel 31 (forhandlerens forpligtelser), artikel 33 (forpligtelser for udbydere af distributionstjenester), artikel 34 (tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører). CELEX 32024R1781 ↗
- Kommissionens DPP-sider – tidspunkt for vedtagelse af den delegerede retsakt for tekstilerEuropa-Kommissionen, oversigtssiden »Digital Product Passport« (kun på engelsk), »DPP timeline« (punktet for 3.–4. kvartal 2027: vedtagelse af ESPR's delegerede retsakter for tekstiler, aluminium og dæk) og DPP-siden »Textile apparel« (punktet for 4. kvartal 2027: planlagt vedtagelse af ESPR's delegerede retsakt for tekstiler), tilgået den 13. oktober 2026; Kommissionens meddelelse COM(2025) 187 final af 16. april 2025, »Arbejdsplan for miljøvenligt design for bæredygtige produkter og energimærkning for 2025-2030«, afsnit 2.2.1 (tekstiler/beklædning, vejledende tidsplan for vedtagelse: 2027). single-market-economy.ec.europa.eu ↗ · CELEX 52025DC0187 ↗
Alle kilder blev tilgået og kontrolleret direkte på EUR-Lex den 28. september 2026. Opdatering af 13. oktober 2026: Tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt for tekstiler, som nævnes i de ofte stillede spørgsmål, blev kontrolleret igen op mod Kommissionens sider om det digitale produktpas og ESPR-arbejdsplanen (COM(2025) 187 final). Dette er generel information og ikke juridisk, finansiel eller investeringsmæssig rådgivning; detailhandlere og grossister bør få bekræftet af en kvalificeret juridisk rådgiver, hvordan disse roller gælder for deres konkrete virksomhed.