GUIDE TIL TJENESTEUDBYDERE

Valg af DPP-tjenesteudbyder: backup-kopien, grænser for brug af data, retten til at skifte og de kommende EU-regler

Publiceret 16. oktober 2026 · Faktatjekket og opdateret 16. oktober 2026 · Læsetid ~14 min · af Lior Gabriel Graetz · LG Fashion Labs

Et digitalt produktpas kan ikke holdes helt internt. ESPR, forordning (EU) 2024/1781, kræver, at en backup-kopi af hvert produktpas stilles til rådighed via en udbyder af digitale produktpastjenester, og definerer denne udbyder som en uafhængig tredjepart. Når en delegeret retsakt, der kræver et produktpas for beklædning, finder anvendelse, får ethvert brand, der bringer beklædning i omsætning på EU-markedet, derfor brug for en aftale med mindst én DPP-tjenesteudbyder – uanset om brandet selv hoster det aktive produktpas eller outsourcer det hele. Et brand, der i dag underskriver en pilot- eller platformsaftale, gør det, før EU har vedtaget den delegerede retsakt, der fastsætter krav til udbydere af digitale produktpastjenester (ESPR, artikel 11, tredje afsnit).

Denne guide gennemgår, hvad loven allerede fastlægger om forholdet til udbyderen: kravet om uafhængighed og backup-kopien, forbuddet mod, at udbydere bruger produktpasdata ud over tjenesten, hvad EU-registret indeholder om udbydere, og dataforordningens regler om skift af cloudtjenester, som sandsynligvis gælder for platformsaftaler. Derefter angiver den, hvornår de regler, der stadig udestår, kan ventes – først og fremmest den delegerede retsakt om udbydere af digitale produktpastjenester – og slutter med en liste over punkter til kontrakten. Hvem der må se hvilke produktpasdata, kan du læse i vores guide til adgangsrettigheder; hvad det koster selv at hoste i forhold til at bruge en udbyder, finder du i vores guide til omkostninger (EN).

Uafhængig tredjepart

En udbyder af digitale produktpastjenester er en uafhængig tredjepart med tilladelse fra den erhvervsdrivende, og produktpassets backup-kopi skal stilles til rådighed via en sådan udbyder (ESPR, artikel 2, nr. 32), og artikel 10, stk. 4).

Intet genbrug

Udbydere må ikke sælge, genbruge eller behandle produktpasdata ud over, hvad tjenesten kræver, medmindre det specifikt er aftalt med den erhvervsdrivende (ESPR, artikel 11, andet afsnit).

12. januar 2027

Fra denne dato må udbydere af databehandlingstjenester ikke pålægge skiftegebyrer (dataforordningen, artikel 29, stk. 1). Om en aftale om en DPP-platform er omfattet, afhænger af tjenesten.

1. Hvorfor ethvert brand har brug for en DPP-tjenesteudbyder – også når det selv hoster produktpasset

Artikel 10, stk. 4, forordning (EU) 2024/1781 (ESPR)

»Den erhvervsdrivende skal, når den bringer produktet i omsætning, stille en backup-kopi af det digitale produktpas til rådighed via en udbyder af digitale produktpastjenester.«

ESPR giver mulighed for to hostingmodeller. Produktpasset »lagres af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for dets oprettelse, eller af udbydere af digitale produktpastjenester« (artikel 11, første afsnit, litra c)). Kravet om en backup-kopi er en selvstændig pligt, der gælder i begge modeller. Hvem der kan opbevare kopien, følger af definitionen i artikel 2, nr. 32): En udbyder af digitale produktpastjenester er »en fysisk eller juridisk person, som er en uafhængig tredjepart med tilladelse fra den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning eller tager det i brug, og som behandler digitale produktpasdata for det pågældende produkt med henblik på at gøre sådanne data tilgængelige for erhvervsdrivende og andre relevante aktører med ret til adgang til disse data i henhold til denne forordning eller anden EU-ret«. Betragtning 38 angiver begrundelsen: For at sikre adgang til produktpasset i den fastsatte periode, herunder efter insolvens, likvidation eller aktivitetsophør i Unionen, bør backup-kopien gøres tilgængelig »gennem en udbyder af digitale produktpastjenester, der er en uafhængig tredjepart«. Et brand kan derfor ikke selv være udbyder af digitale produktpastjenester for sin egen backup-kopi.

Pligten er knyttet til, at produktet bringes i omsætning. Når fabrikanter bringer et produkt i omsætning, og inden importører gør det, skal de sikre, at et digitalt produktpas er tilgængeligt, »herunder en sikkerhedskopi af den senest ajourførte udgave af det digitale produktpas, der opbevares af en udbyder af digitale produktpastjenester i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4« (artikel 27, stk. 1, litra c), og artikel 29, stk. 2, litra c)). Da backup-kopien skal gengive den senest ajourførte udgave, hver gang et produkt bringes i omsætning, skal den i praksis holdes ajour, når produktpasset opdateres – det er ikke nok, at den dækker den første udgave. Selve produktpasset skal forblive tilgængeligt i den periode, der er fastsat i produktets delegerede retsakt, »herunder efter insolvens, likvidation eller aktivitetsophør i Unionen for den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for oprettelsen af det digitale produktpas« (artikel 11, litra e)) – en periode, »som mindst skal svare til et konkret produkts forventede levetid« (artikel 9, stk. 2, litra i)).

To spørgsmål er stadig åbne. ESPR definerer ikke, hvad der gør en udbyder »uafhængig«, ud over ordlyden af artikel 2, nr. 32), og siger ikke, om backup-kopien skal ligge hos en anden udbyder end den, der hoster det aktive produktpas. Kommissionens indkaldelse af feedback om reglerne for udbydere (november 2024) beskriver udbydernes rolle som dels at lagre og behandle produktpasdata for erhvervsdrivende, der ikke selv gør det, dels at lagre den obligatoriske backup-kopi for erhvervsdrivende, der selv hoster produktpasset. Den delegerede retsakt om udbydere af digitale produktpastjenester (se afsnit 5 nedenfor) kan afklare begge spørgsmål.

Intet af dette gælder endnu for beklædning. Et produktpas – og dermed backup-kopien – kræves for produkter, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 (artikel 9, stk. 1), medmindre Kommissionen, når den fastsætter kravene til produktpasset, undtager produktgruppen af en af to grunde: Der foreligger ikke tekniske specifikationer for det digitale produktpas i forbindelse med de væsentlige krav i artikel 10 og 11, eller anden EU-ret omfatter allerede et system til digital levering af oplysninger om produktgruppen, som Kommissionen mener opfylder produktpassets mål om at sikre, at aktører i værdikæden let kan få adgang til og forstå produktinformation, der er relevant for dem, og at lette de kompetente nationale myndigheders kontrol af produktoverensstemmelse (artikel 9, stk. 4). Den delegerede retsakt for tekstiler er ikke vedtaget; Kommissionens DPP-side angiver vedtagelse i 3.–4. kvartal 2027. En delegeret retsakt finder tidligst anvendelse 18 måneder efter sin ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde (artikel 4, stk. 4). Omkostningerne ved selv at hoste i forhold til at outsource gennemgår vi i vores guide til omkostninger (EN).

2. Hvad en udbyder må gøre med dine produktpasdata

Artikel 11, andet afsnit, ESPR

»Hvis det digitale produktpas lagres i henhold til første afsnit, litra c), eller på anden måde behandles af udbydere af digitale produktpastjenester, må disse udbydere af digitale produktpastjenester ikke helt eller delvist sælge, genbruge eller behandle sådanne data ud over, hvad der er nødvendigt for at levere de relevante lagrings- eller behandlingstjenester, medmindre det specifikt er aftalt med den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning eller ibrugtager det.«

Udgangspunktet er et forbud, og undtagelsen ligger i brandets hænder. En udbyder, der opbevarer det aktive produktpas eller backup-kopien, må kun bruge dataene i det omfang, lagrings- eller behandlingstjenesten kræver det. Alt derudover – f.eks. at sælge dataene eller genbruge dem til udbyderens egne analyser eller andre produkter – forudsætter en aftale med brandet, og forordningen kræver, at det er aftalt »specifikt«. Efter vores vurdering opfylder en klausul, der angiver formålet og de berørte data, dette krav klarere end et generelt samtykke gemt i standardvilkår. Aftalen skal indgås med den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning eller ibrugtager det; hvis brandet og importøren er to forskellige virksomheder, bør kontrakten gøre det klart, hvem af dem der indgår aftalen.

De øvrige væsentlige krav i artikel 11 gælder, uanset hvem der hoster produktpasset: Rettighederne til at indføre, ændre eller ajourføre data er begrænset efter adgangsrettighederne i den delegerede retsakt (litra f)), »dataautentificering, -pålidelighed og -integritet sikres« (litra g)), og produktpas skal udformes og anvendes på en sådan måde, »at der sikres et højt niveau af sikkerhed og privatlivets fred, og at svig undgås« (litra h)). Artikel 10, stk. 1, litra d), tilføjer, at produktpasdata, alt efter hvad der er relevant, skal »kunne overføres gennem et åbent interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning«. ESPR peger altså allerede væk fra formater, som kun én udbyder kan læse; dataforordningen (se afsnit 4 nedenfor) tilføjer regler om selve skifteprocessen. Hvem der må se hvilke data, er et andet spørgsmål, som vi gennemgår i vores guide til adgangsrettigheder.

3. Hvad EU-registret indeholder om din udbyder

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778, der har været i kraft siden den 6. august 2026, giver udbyderne en fast plads i registret. Registret består bl.a. af »en liste over verificerede udbydere af digitale produktpastjenester registreret i registret« (artikel 3, litra f)). Betragtning 4 nævner udbydere af digitale produktpastjenester blandt de aktører i værdikæden, der bør »identificeres ved hjælp af en verifikationsproces«, og artikel 5 fastlægger, hvordan aktører i værdikæden opnår verificeret status, nemlig ved at dokumentere deres identitet og i givet fald deres etablering.

Når et produktpas indgives til registrering, læser Kommissionen dets indhold og bekræfter automatisk bl.a. »hvis det er relevant, linket til den backup-kopi, der stilles til rådighed via en udbyder af digitale produktpastjenester« (artikel 8, stk. 7, litra e)). Den lagrer desuden som en del af registreringsdataene »hvis det er relevant, en henvisning til udbyderen af digitale produktpastjenester« (artikel 8, stk. 9, litra c)). Begge punkter indeholder forbeholdet »hvis det er relevant«, så det vil afhænge af de regler, der gælder for den produktgruppe, om et backup-link kontrolleres for beklædning.

Hvis en udbyder registrerer produktpas for dig, skal den selv være verificeret: Hvis en verificeret erhvervsdrivende bemyndiger en tredjepart til at udføre registreringshandlinger på sine vegne, skal tredjeparten følge verifikationsprocessen i artikel 5, og den erhvervsdrivende »forbliver fuldt ansvarlig for overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning« (artikel 19, stk. 4). Registreringen kan outsources, ansvaret kan ikke.

Hvad angår selve produktpasset, opregner bilag III til ESPR under litra l) »henvisningen til tjenesteudbyder af det digitale produktpas, der hoster backupkopien af det digitale produktpas«. Bilag III er en liste over valgmuligheder: Hver delegeret retsakt skal specificere, »hvilke data der skal eller kan indgå i det digitale produktpas blandt følgende elementer«. Litra l) bliver derfor kun et obligatorisk felt for beklædning, hvis den delegerede retsakt for tekstiler bestemmer det. Registreringsprocessen forklares trin for trin i vores guide til EU-registret (EN).

4. Skift af udbyder: hvad dataforordningen allerede fastsætter

Vores vurdering – en fortolkning, ikke afklaret ret

Dataforordningen, forordning (EU) 2023/2854, har fundet anvendelse siden den 12. september 2025 (artikel 50). Dens regler om skift (kapitel VI, artikel 23-31) omfatter databehandlingstjenester, der i artikel 2, nr. 8), defineres som »en digital tjeneste, der leveres til en kunde, og som muliggør alment tilgængelig og on demand-netværksadgang til en fælles pulje af konfigurerbare, skalerbare og elastiske databehandlingsressourcer af central, distribueret eller stærkt distribueret karakter, og som kan tilvejebringes hurtigt og stilles til rådighed med minimal administrativ indsats eller tjenesteudbyderinteraktion«. Betragtning 81 nævner leveringsmodellerne »Infrastructure-as-a-Service (IaaS), Platform-as-a-Service (PaaS) og Software-as-a-Service (SaaS)«. En DPP-platform, der tilbydes online som en standardtjeneste, er derfor sandsynligvis omfattet af disse regler. Om en bestemt aftale er omfattet, afhænger af, hvordan tjenesten er opbygget og udbudt, så tjek kontrakten, og spørg udbyderen, om den betragter sin tjeneste som omfattet af kapitel VI.

Hvis reglerne gælder, skal kundens rettigheder og udbyderens forpligtelser i forbindelse med skift »fremgå klart af en skriftlig aftale«, som udbyderen skal gøre tilgængelig for kunden, inden aftalen underskrives (artikel 25, stk. 1). Artikel 25, stk. 2, opregner, hvad aftalen som minimum skal indeholde. De elementer, der er mest relevante for en produktpasplatform, er:

Element (dataforordningen)Hvad aftalen skal indeholde
Opsigelsesfrist (artikel 25, stk. 2, litra d))»en maksimal opsigelsesfrist for indledning af skifteprocessen, som ikke må overstige to måneder«
Overgangsperiode (artikel 25, stk. 2, litra a), og artikel 25, stk. 4)Skift eller portering af alle eksporterbare data til din egen IKT-infrastruktur uden unødig forsinkelse og »ikke efter den obligatoriske maksimale overgangsperiode på 30 kalenderdage, som påbegyndes efter den maksimale opsigelsesfrist omhandlet i litra d)«. I overgangsperioden gælder aftalen fortsat, og udbyderen skal yde bistand og »handle med fornøden omhu for at opretholde forretningskontinuitet«. Hvis en overgangsperiode på 30 dage ikke er teknisk gennemførlig, skal udbyderen begrunde det inden for 14 arbejdsdage og angive en alternativ overgangsperiode, »som ikke må overstige syv måneder«.
Omfattede data (artikel 25, stk. 2, litra e))»en udtømmende specifikation af alle kategorier af data og digitale aktiver, der kan porteres i skifteprocessen, herunder som minimum alle eksporterbare data«
Dataudtræk (artikel 25, stk. 2, litra g))»en minimumsperiode for dataudtræk på mindst 30 kalenderdage«, der begynder efter udløbet af overgangsperioden.
Sletning (artikel 25, stk. 2, litra h))Fuldstændig sletning af de eksporterbare data og digitale aktiver efter udtræksperioden eller en senere aftalt dato, forudsat at skifteprocessen er gennemført med succes.
Støtte til exit (artikel 25, stk. 2, litra b))En forpligtelse for udbyderen til at støtte kundens exitstrategi, herunder ved at stille alle relevante oplysninger til rådighed.

Hvad angår omkostninger, fastsætter artikel 29, stk. 1, en fast dato: »Fra den 12. januar 2027 må udbydere af databehandlingstjenester ikke pålægge kunder skiftegebyrer for skifteprocessen.« Indtil da er nedsatte gebyrer tilladt, men de må ikke overstige de omkostninger, der er direkte forbundet med skiftet (artikel 29, stk. 2 og 3). Skiftegebyrer er dog ikke den eneste pris for at forlade en udbyder. Definitionen af dem undtager »standardtjenestegebyrer eller sanktioner ved førtidig opsigelse« (artikel 2, nr. 36)), og betragtning 89 bekræfter, at parterne kan indgå »aftaler om databehandlingstjenester af en bestemt varighed, herunder forholdsmæssige sanktioner for førtidig opsigelse til dækning af sådanne aftalers førtidige opsigelse, i overensstemmelse med EU-retten eller national ret«. Inden aftalen indgås, skal udbyderen give klare oplysninger om de standardtjenestegebyrer og sanktioner for førtidig opsigelse, som kan pålægges (artikel 29, stk. 4). Fra 2027 vil selve skiftet være frit for skiftegebyrer, men det kan stadig koste penge at forlade en aftale med fast løbetid før tid.

To undtagelser har betydning for DPP-projekter. Tjenester, »der leveres som en ikkeproduktionsversion med henblik på afprøvning og evaluering i en begrænset periode«, falder helt uden for kapitel VI (artikel 31, stk. 2). Det kan være tilfældet for et tidsbegrænset pilotprojekt. Den anden undtagelse gælder tjenester, hvis vigtigste elementer for størstedelens vedkommende er skræddersyet til en individuel kunde, eller hvis komponenter alle er udviklet med henblik på denne kunde, og som ikke tilbydes i stor kommerciel målestok via udbyderens tjenestekatalog. For dem gælder hverken reglerne om funktionel ækvivalens (artikel 23, litra d)), reglerne om skiftegebyrer (artikel 29) eller dele af artikel 30 (artikel 31, stk. 1), og udbyderen skal inden aftalens indgåelse oplyse, hvilke forpligtelser der ikke finder anvendelse (artikel 31, stk. 3). En pilotaftale kan derfor give dig færre rettigheder end den produktionsaftale, der følger efter den.

Udsyn – den digitale omnibus (et forslag, ikke gældende ret)

Kommissionens forslag COM(2025) 837 af 19. november 2025 (procedure 2025/0360(COD)) ville ændre dataforordningen. Udkastet til artikel 31, stk. 1b, ville give en udbyder af andre databehandlingstjenester end rene infrastrukturtjenester (dem, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1) mulighed for at medtage forholdsmæssige sanktioner for førtidig opsigelse i en aftale af en bestemt varighed. Denne sætning indeholder ingen begrænsning efter aftaledato, så hvis den vedtages, vil den også omfatte nye aftaler om DPP-platforme. De lempeligere ordninger i udkastet til artikel 31, stk. 1a (tjenester, der er tilpasset en kundes behov), og i resten af udkastet til artikel 31, stk. 1b (udbydere, der er SMV'er eller små midcap-virksomheder), vedrører kun aftaler, der er indgået senest den 12. september 2025; begge lader artikel 29 om skiftegebyrer fortsat gælde, og klausuler i sådanne aftaler, der strider mod artikel 29, stk. 1, 2 eller 3, ville blive anset for ugyldige. Den 16. oktober 2026 viste Europa-Parlamentets Lovgivningsobservatorium, at proceduren afventede en beslutning i udvalget, med et udkast til betænkning af 22. juni 2026 og ændringsforslag indgivet den 27. juli 2026. Intet er vedtaget.

5. De kommende EU-regler for udbydere, og hvornår de kan ventes

ESPR giver allerede Kommissionen beføjelse til at regulere udbyderne. Efter artikel 11, tredje afsnit, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der supplerer artiklen »ved at fastsætte de krav, som udbydere af digitale produktpastjenester skal overholde for at kunne blive sådanne udbydere, og, hvor det er relevant, en certificeringsordning til kontrol af overholdelsen af sådanne krav, og ved at fastsætte de krav, som disse tjenesteudbydere skal overholde, når de leverer digitale produktpastjenester«. Betragtning 40 tilføjer, at Kommissionen i den forbindelse kan foretage en konsekvensanalyse for at »undersøge hensigtsmæssigheden af at udvikle en certificeringsordning for udbydere af digitale produktpastjenester«. En certificeringsordning er altså en mulighed, ikke en beslutning.

Kommissionen forbereder reglerne som en delegeret retsakt under initiativ 14382 på sin portal Have your say (ifølge portalens registrering planlagt som en delegeret afgørelse). Indkaldelsen af feedback af 12. november 2024 inddelte foreløbigt de mulige krav i tre områder: informationssikkerhed og tjenester for de produktpasdata, som erhvervsdrivende overlader til udbyderne, udbydernes økonomiske levedygtighed for at sikre langsigtet adgang til produktpasoplysninger, og garanti for, at udbyderne overholder kravene. Den pegede på egenerklæring, håndhævelsesindsats og en forudgående (ex ante) certificeringsordning som mulige måder at sikre overholdelse på og bemærkede, at certificeringsomkostninger kunne blive væltet over på de erhvervsdrivende. Indkaldelsen af feedback (12. november til 10. december 2024) modtog 178 feedbackbidrag, og den offentlige høring (8. april til 1. juli 2025) 275 svar. Der er ikke offentliggjort noget udkast til retsakten med henblik på feedback.

PunktStatus pr. 16. oktober 2026Hvorfor det har betydning for en aftale med en udbyder
Delegeret retsakt om udbydere af digitale produktpastjenester (ESPR, artikel 11, tredje afsnit)Ikke vedtaget; intet udkast offentliggjort. Registreringen på Have your say (initiativ 14382, senest ændret 26. juni 2026) viser vedtagelse planlagt i 4. kvartal 2026. Kommissionens DPP-side (opdateret 15. oktober 2026) anfører retsakten under 2. kvartal 2027 og 3. kvartal 2027 i en tidsplan, som siden selv betegner som vejledende. Indkaldelsen af feedback fra november 2024 havde angivet 1.–2. kvartal 2026.Kan fastsætte krav til at blive og fungere som udbyder og, hvor det er relevant, en certificeringsordning. Når den er vedtaget, træder den kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for to måneder – en frist, der kan forlænges med to måneder – eller hvis begge forinden meddeler, at de ikke agter at gøre indsigelse (artikel 72, stk. 6).
Delegeret retsakt for tekstiler efter ESPRIkke vedtaget. Kommissionens DPP-side angiver vedtagelse i 3.–4. kvartal 2027.Medmindre den undtager beklædning fra kravet om produktpas (artikel 9, stk. 4), udløser den pligten til produktpas og backup-kopi for beklædning, tidligst 18 måneder efter sin ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde (artikel 4, stk. 4). Afgør, om henvisningen til udbyderen (bilag III, litra l)) indgår i produktpasset for beklædning.
Dataforordningen: ophør af skiftegebyrerFastlagt i forordningen: ingen skiftegebyrer fra den 12. januar 2027 (artikel 29, stk. 1). Dataforordningen har fundet anvendelse siden den 12. september 2025.Relevant for platformsaftaler, der er omfattet af kapitel VI, bortset fra de skræddersyede tjenester, der er undtaget ved artikel 31, stk. 1 (se afsnit 4).
Den digitale omnibus, forslag COM(2025) 837Kun et forslag. Europa-Parlamentet: afventer beslutning i udvalget (udkast til betænkning 22. juni 2026; ændringsforslag 27. juli 2026).Ville udtrykkeligt tillade forholdsmæssige sanktioner for førtidig opsigelse i aftaler af en bestemt varighed (udkastet til artikel 31, stk. 1b).
DPP-standarderne EN 18239 og EN 18246Referencerne er ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionens DPP-side angiver en gennemførelsesafgørelse om de to resterende DPP-standarder til november 2026 (den 13. oktober 2026 angav den september 2026).De dækker adgangsrettigheder, informationssikkerhed, forretningsmæssig fortrolighed og dataintegritet – de områder, hvor en udbyder i praksis skal levere.

De to kilder fra Kommissionen angiver forskellige tidsplaner, og vi har ikke fundet nogen officiel forklaring. DPP-siden er opdateret senest og er den nyeste indikation, og den peger på 2027; registreringen på Have your say er ikke ændret siden juni 2026. Under alle omstændigheder viser registreringen, at der er en feedbackperiode på vej for udkastet til retsakt, og den kan åbne når som helst.

Tekniske standarder vil også præge markedet for udbydere. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736 offentliggør referencerne for seks af de otte europæiske DPP-standarder i Den Europæiske Unions Tidende, heriblandt EN 18221 om »datalagring, -arkivering og -persistens«. Produktpas, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort, formodes at være i overensstemmelse med kravene i artikel 10 og 11 i ESPR, i det omfang standarderne dækker dem (artikel 41, stk. 2), så det er rimeligt at spørge en udbyder, hvilke af disse standarder den implementerer.

6. Hvad der bør stå i kontrakten nu

Hverken ESPR eller dataforordningen foreskriver klausulerne nedenfor i denne form. De er vores anbefalinger til en udbyderaftale, der underskrives, før den delegerede retsakt for tekstiler og den delegerede retsakt om udbydere af digitale produktpastjenester foreligger. Hver anbefaling er knyttet til den bestemmelse, den hjælper dig med at opfylde.

KontraktpunktHvad du bør kræveRetligt grundlag
Rolle og uafhængighedBekræftelse af, at udbyderen handler som udbyder af digitale produktpastjenester med tilladelse fra dig, og at den virksomhed, der opbevarer din backup-kopi, er en tredjepart, der er uafhængig af din virksomhed.ESPR, artikel 2, nr. 32), og artikel 10, stk. 4; betragtning 38.
Backup-kopiEn backup-kopi af den senest ajourførte udgave af hvert produktpas, opdateringsintervallet, hvordan backup-linket leveres til registreringen, og en afprøvet procedure for gendannelse.ESPR, artikel 27, stk. 1, litra c), og artikel 29, stk. 2, litra c); gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778, artikel 8, stk. 7, litra e).
Brug af dataEn klausul, der gentager udgangspunktet: intet salg, genbrug eller behandling af produktpasdata ud over tjenesten. Enhver undtagelse angives specifikt med formål og de berørte data. Intet generelt samtykke i almindelige vilkår.ESPR, artikel 11, andet afsnit.
Tilgængelighed og kontinuitetTilgængelighed i hele den periode, som den delegerede retsakt vil fastsætte, og som mindst svarer til produktets forventede levetid; hvad der sker, hvis udbyderen bliver insolvent eller forlader markedet (f.eks. overførsel til en efterfølgende udbyder); hvad der sker, hvis din virksomhed ophører med sin aktivitet.ESPR, artikel 9, stk. 2, litra i), og artikel 11, litra e).
Exit og portabilitetÅbne, dokumenterede eksportformater; en opsigelsesfrist på højst to måneder; en overgangsperiode på højst 30 kalenderdage; mindst 30 kalenderdage til dataudtræk; sletning bagefter; skiftegebyrer kun i det omfang, artikel 29 tillader det, indtil den 12. januar 2027, og ingen efter denne dato; sanktioner for førtidig opsigelse oplyst inden underskrift.ESPR, artikel 10, stk. 1, litra d); dataforordningen, artikel 25 og 29, hvor kapitel VI finder anvendelse.
Handlinger i registretHvis udbyderen registrerer produktpas for dig: bekræftelse af, at den er verificeret, hvem der har adgangsoplysningerne til registret, og hvordan fejl rettes. Du forbliver ansvarlig.Gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778, artikel 19, stk. 3 og 4.
Sikkerhed og standarderHvordan udbyderen sikrer integritet, sikkerhed og forebyggelse af svig, hvilke harmoniserede DPP-standarder med offentliggjorte referencer den implementerer, og hvordan den rapporterer sikkerhedshændelser til dig.ESPR, artikel 11, litra g) og h), og artikel 41, stk. 2; gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736.
LovændringerEn forpligtelse til at overholde den delegerede retsakt om udbydere af digitale produktpastjenester og en eventuel certificeringsordning, når de er vedtaget, og en ret for dig til at opsige aftalen uden sanktion, hvis udbyderen ikke kan overholde dem.ESPR, artikel 11, tredje afsnit.
Vilkår for pilotprojekterHvis pilotprojektet er en tidsbegrænset testversion, gælder dataforordningens regler om skift muligvis ikke, så aftal vilkår for eksport og sletning i selve pilotaftalen.Dataforordningen, artikel 31, stk. 2.

DPP-AUDIT

Få klarhed over, hvad din DPP-løsning skal dække, før du skriver under.

Vi vurderer dine produktdata, systemer og leverandørinput i forhold til ESPR's krav til produktpas, så du ved, hvad enhver DPP-løsning skal levere – uanset hvilken udbyder du vælger. Under fortrolighedsaftale (NDA).

Start din DPP-audit

Ofte stillede spørgsmål

Har jeg brug for en DPP-tjenesteudbyder, hvis jeg selv hoster produktpasset? +
Ja, til backup-kopien. Efter artikel 10, stk. 4, i ESPR skal den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning, stille en backup-kopi af det digitale produktpas til rådighed via en udbyder af digitale produktpastjenester, og artikel 2, nr. 32), definerer denne udbyder som en uafhængig tredjepart med tilladelse fra den erhvervsdrivende. Det er tilladt selv at hoste det aktive produktpas (artikel 11, litra c)), men backup-kopien skal gå via en udbyder. For beklædning gælder pligten, når den delegerede retsakt for tekstiler finder anvendelse, forudsat at retsakten kræver et produktpas (ESPR giver mulighed for undtagelser efter artikel 9, stk. 4); Kommissionens DPP-side angiver vedtagelse af retsakten i 3.–4. kvartal 2027.
Må min DPP-tjenesteudbyder bruge mine produktdata til sine egne formål? +
Ikke uden en specifik aftale med dig. Efter artikel 11, andet afsnit, i ESPR må udbydere af digitale produktpastjenester ikke helt eller delvist sælge, genbruge eller behandle produktpasdata ud over, hvad der er nødvendigt for lagrings- eller behandlingstjenesterne, medmindre det specifikt er aftalt med den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning eller ibrugtager det. Tjek klausulerne om brug af data og eventuelle generelle vilkår, før du skriver under.
Kan jeg skifte DPP-tjenesteudbyder, og hvad koster det? +
Efter vores vurdering er en standardiseret online DPP-platform sandsynligvis omfattet af dataforordningens regler om skift, men det afhænger af, hvordan tjenesten er opbygget og udbudt, så tjek kontrakten. Hvis reglerne gælder, skal aftalen give mulighed for at skifte med en opsigelsesfrist på højst to måneder og en overgangsperiode på højst 30 kalenderdage; kun hvis en overgangsperiode på 30 dage ikke er teknisk gennemførlig, kan udbyderen med en begrundelse angive en alternativ overgangsperiode på højst syv måneder (artikel 25, stk. 2, litra a) og d), og artikel 25, stk. 4). Fra den 12. januar 2027 må udbyderen ikke pålægge skiftegebyrer (artikel 29, stk. 1), medmindre de vigtigste elementer i tjenesten for størstedelens vedkommende er skræddersyet til dig, eller alle dens komponenter er udviklet til dig, og tjenesten ikke tilbydes i stor kommerciel målestok (artikel 31, stk. 1). Standardtjenestegebyrer og forholdsmæssige sanktioner for førtidig opsigelse i aftaler af en bestemt varighed er ikke skiftegebyrer. Ikkeproduktionsversioner, der leveres med henblik på afprøvning og evaluering i en begrænset periode, falder uden for disse regler (artikel 31, stk. 2).
Hvornår bliver EU-reglerne for DPP-tjenesteudbydere vedtaget? +
Der er ikke fastsat nogen dato. Den 16. oktober 2026 var der ikke offentliggjort noget udkast. Registreringen på Have your say for initiativ 14382, senest ændret den 26. juni 2026, viser, at vedtagelsen er planlagt til 4. kvartal 2026, mens Kommissionens DPP-side, opdateret den 15. oktober 2026, anfører den delegerede retsakt om udbydere af digitale produktpastjenester under 2. kvartal 2027 og 3. kvartal 2027 i en vejledende tidsplan. Efter vedtagelsen har Europa-Parlamentet og Rådet to måneder, som kan forlænges med to måneder, til at gøre indsigelse (artikel 72, stk. 6, i ESPR).
Skal DPP-tjenesteudbydere certificeres? +
Muligvis. Efter artikel 11, tredje afsnit, i ESPR kan den delegerede retsakt fastsætte krav til udbydere og, hvor det er relevant, en certificeringsordning til kontrol af overholdelsen. Kommissionens indkaldelse af feedback fra november 2024 nævnte egenerklæring, håndhævelsesindsats og en forudgående (ex ante) certificeringsordning som muligheder, der skulle vurderes. Uafhængigt heraf fastsætter forordningen om registret allerede, at EU-registret skal indeholde en liste over verificerede udbydere af digitale produktpastjenester (artikel 3, litra f), i gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778); denne verifikation vedrører identitet og i givet fald etablering, ikke kvaliteten af tjenesten.

Kilder

ESPR, gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778, gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736 og dataforordningen er læst i de udgaver, der er offentliggjort i EU-Tidende, og forslaget til den digitale omnibus i udgaven af 19.11.2025, alle udgivet af Den Europæiske Unions Publikationskontor (EUR-Lex); berigtigelserne er kontrolleret; Publikationskontorets databaser blev gennemsøgt den 16.10.2026 og viste ingen delegeret retsakt om udbydere af digitale produktpastjenester; Europa-Kommissionens sider, Have your say, Lovgivningsobservatoriet og CEN-CENELEC's side blev besøgt den 16.10.2026. Dette er generel information og ikke juridisk, finansiel eller investeringsmæssig rådgivning.