COMPLIANCE I DYBDEN

Hvad koster DPP-compliance? Omkostningsoversigt 2026 for modebrands i EU

af Lior Gabriel Graetz LG Fashion LabsPubliceret 28. september 2026Kort fortalt ~2 minHele guiden ~9 min

Kort fortalt≈ 2 min læsning   Gå til hele guiden ↓

Der findes ingen officiel EU-pris for at overholde reglerne om det digitale produktpas: Ingen forordning fastsætter et omkostningstal, og den delegerede retsakt for tekstiler er ikke vedtaget. Til gengæld er der fastlagt fem ESPR-pligter, der medfører reelt arbejde eller reelle udgifter. Indsamling og strukturering af data er som regel den største driver, og arbejdet er nødvendigt, uanset hvilke felter retsakten kræver.

Fem omkostningsdrivere fastlagt i ESPR

  1. DataindsamlingBilag IIIStørste driver
  2. DatabærerArt. 10
  3. Backup-kopiArt. 10, stk. 4
  4. Overlever insolvensArt. 11, litra e)
  5. Upload til registretArt. 13, stk. 4Intet gebyr

Ingen offentliggjorte enhedspriser

Kilde: ESPR (forordning (EU) 2024/1781), artikel 10, 11 og 13 samt bilag III; Kommissionens DPP-FAQ. Forenklet; ved afvigelser gælder den fulde guide nedenfor.

Det skal du vide

  1. 1

    Intet officielt omkostningstal.

    ESPR fastsætter krav, ikke priser. Kommissionens DPP-FAQ siger, at SMV'er i første omgang kan få brug for teknologiske opgraderinger og oplæring, men nævner ikke noget tal. §1

  2. 2

    Dataindsamling er den største driver.

    Dataene er spredt hos leverandører, fabrikker og i interne systemer. At indsamle, kontrollere og strukturere dem skal gøres, uanset hvilke felter den delegerede retsakt for tekstiler kræver. §2

  3. 3

    En databærer på hvert omfattet produkt.

    Artikel 10 kræver en fysisk databærer, der er forbundet med en blivende entydig produktidentifikator: en tilbagevendende omkostning pr. enhed. Teknologien fastsættes pr. produktgruppe i den delegerede retsakt; QR-koder og NFC-chips vurderes stadig. §2

  4. 4

    Backup og overlevelse er retlige pligter.

    En backup-kopi via en udbyder af digitale produktpastjenester er et krav (artikel 10, stk. 4), og produktpasset skal forblive tilgængeligt, også efter insolvens eller aktivitetsophør (artikel 11, første afsnit, litra e)). §2

  5. 5

    Registret har intet gebyr.

    ESPR indeholder ikke noget registergebyr. Omkostningen er arbejdet med at producere korrekte data til upload (artikel 13, stk. 4). §2

  6. 6

    Selvhosting er tilladt, men ikke gratis.

    Begge veje er lovlige. Selvhosting kræver stadig en backup-kopi via en udbyder, og du skal selv opfylde pligterne om overlevelse og standarder; en udbyder varetager dem gennem én aftale. §3

  7. 7

    SMV-støtte afhænger af medlemsstaten.

    Hver medlemsstat skal som minimum sikre kvikskranker eller lignende mekanismer; finansiel støtte, uddannelse og teknisk bistand er frivillige (artikel 22, stk. 3). §4

Det skal du gøre nu

Guidens status pr. 13. oktober 2026. Baseret på ESPR (forordning (EU) 2024/1781), artikel 4, stk. 4, artikel 10, 11, 13 og 22 samt bilag III og Kommissionens DPP-FAQ. En forenklet sammenfatning: ved afvigelser gælder den fulde guide nedenfor og EU-teksterne. Generel information, ikke juridisk rådgivning. Læs hele forbeholdet.

Hele guiden · i detaljer · ~9 min

Alt herunder er den fuldstændige guide med kilder. ↑ Tilbage til »Kort fortalt«

Det, der allerede er fastlagt i loven, er netop dér, hvor omkostningerne ved at overholde reglerne om det digitale produktpas opstår. Denne guide gennemgår hvert retligt krav, der nødvendigvis koster et brand tid eller penge, hvad Europa-Kommissionens egen vejledning siger om at håndtere disse omkostninger, og hvordan de to praktiske veje – at bygge løsningen selv eller bruge en specialiseret udbyder – reelt adskiller sig ifølge reglernes ordlyd. Alt i guiden bygger direkte på ESPR (forordning (EU) 2024/1781) og Kommissionens egen offentliggjorte FAQ om det digitale produktpas; for tidsplanen for den delegerede retsakt bygger den desuden på Kommissionens sider om det digitale produktpas og ESPR-arbejdsplanen.

Der findes ingen officiel EU-pris for at overholde reglerne om det digitale produktpas – ikke endnu og ikke centralt. Ingen forordning fastsætter et omkostningstal, og de produktspecifikke krav til mode (den delegerede retsakt for tekstiler) er endnu ikke vedtaget, så der findes heller ingen produktspecifik omkostningsundersøgelse for tekstiler. Giver nogen dig i dag ét fast tal for »DPP-compliance«, er det et skøn og ikke et tal, som EU har offentliggjort.

Intet officielt tal

Ingen EU-forordning fastsætter et omkostningstal for at overholde reglerne om det digitale produktpas – ikke endnu og ikke centralt.

5 pligter

Fem forskellige ESPR-pligter medfører hver især reelt arbejde eller reelle udgifter – uanset indholdet af den kommende delegerede retsakt.

Endnu ikke tilgængelige

De digitale værktøjer og retningslinjer til SMV'er i ESPR's artikel 22, stk. 2, er knyttet til selve vedtagelsen af den delegerede retsakt – men det er ingen grund til at vente på retsakten.

1. Hvorfor der endnu ikke findes én officiel pris

To ting skal være på plads, før nogen kan offentliggøre et pålideligt omkostningstal pr. brand: de præcise datafelter, der skal oplyses for en produktgruppe, og den præcise teknologi, der skal bruges til databæreren. Ingen af delene findes endnu for tekstiler. Den delegerede retsakt, der skal fastsætte de særlige ESPR-krav til mode, er ikke vedtaget, og der er ikke fastsat en vedtagelsesdato for den delegerede retsakt for tekstiler (beklædning). Kommissionens første arbejdsplan for ESPR (april 2025) angiver 2027 som vejledende år; Kommissionens sider om det digitale produktpas angiver vedtagelse i 3.–4. kvartal 2027 (DPP-tidsplanen, sammen med aluminium og dæk) og i 4. kvartal 2027 (siden om beklædningstekstiler), begge som vejledende. Efter ESPR's artikel 4, stk. 4, må anvendelsesdatoen for en delegeret retsakt ikke være tidligere end 18 måneder fra dens ikrafttræden, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, så overholdelsen af kravene som hovedregel bliver obligatorisk et godt stykke tid efter vedtagelsen. Den aktuelle status for tidsplanen finder du i vores tjekliste til DPP-parathed.

Kommissionens egen FAQ om det digitale produktpas (kun på engelsk; den engelske ordlyd er citeret, og oversættelsen er vores) er åben om byrden uden at sætte et tal på den. Spurgt direkte om, hvordan produktpasset vil påvirke virksomhedernes daglige drift, svarer den:

Europa-Kommissionen – FAQ om det digitale produktpas, spørgsmål 8 (kun på engelsk)

»Initially, small and medium-sized enterprises (SMEs) may need technology upgrades and training to meet the DPP requirements.« (I første omgang kan SMV'er få brug for teknologiske opgraderinger og oplæring for at opfylde kravene til det digitale produktpas.)

Så langt rækker Kommissionens egen kvantificering: en reel, erkendt byrde, men uden et offentliggjort tal. Det følgende er ikke en erstatning for det manglende tal – det er en gennemgang af, præcis hvilke retlige forpligtelser der skaber omkostningerne, så et brand kan danne sig et præcist billede af, hvad det selv står over for, i stedet for at gætte på en samlet sum.

2. Omkostningsdriverne, der allerede er fastlagt i loven

Fem forskellige pligter i ESPR medfører hver især reelt arbejde eller reelle udgifter, uanset hvilken produktgruppe eller delegeret retsakt der i sidste ende finder anvendelse. Ingen af dem har en offentliggjort enhedspris – men hver især er de en reel, lovbaseret grund til, at der opstår omkostninger.

Indsamling og kortlægning af data

Et digitalt produktpas skal indeholde korrekte, strukturerede oplysninger: dels produktspecifikt indhold som fibersammensætning, der er omfattet af artikel 7, stk. 2, litra b), og overlades til den kommende delegerede retsakt, dels problematiske stoffer, overensstemmelsesdokumentation og entydige operatør- og anlægsidentifikatorer. De tre sidstnævnte er dækket af de datafelter, der er opført i ESPR's bilag III. For de fleste brands findes disse data endnu ikke samlet ét sted. Dataene er spredt hos leverandører, fabrikker og i interne systemer og er ofte ustrukturerede. At indsamle, kontrollere og strukturere dem er som regel den største enkeltstående omkostningsdriver, og den er helt uafhængig af en bestemt delegeret retsakt – arbejdet skal gøres, uanset hvilke præcise felter en kommende delegeret retsakt for tekstiler i sidste ende kræver.

Produktion af databærere

Artikel 10 i ESPR kræver, at ethvert omfattet produkt forsynes med en fysisk databærer, der er forbundet med en blivende entydig produktidentifikator, er fysisk til stede på produktet, dets emballage eller den dokumentation, der ledsager det, og overholder de gældende tekniske standarder. Det er pr. definition en reel, tilbagevendende produktionsomkostning for hver enhed. Det, der endnu ikke er fastlagt, er teknologien: Kommissionens egen FAQ (kun på engelsk) bekræfter, at databæreren vil blive specificeret i den delegerede retsakt for hver produktgruppe (»the data carrier for the DPP will be specified in the delegated act for each product group«), at det relevante standardiseringsorgan er i gang med at udvikle standarder for databærere (»currently developing standards for data carriers«), og at gængse muligheder som QR-koder og NFC-chips (»common options like QR codes and NFC chips«) stadig vurderes og ikke er afgjort. Et brand kan endnu ikke få et fast tilbud pr. enhed på noget, hvis præcise tekniske form ikke er fastlagt – men det kan bygge en datainfrastruktur, der ikke er bundet til én bestemt databærerteknologi.

Backup-hosting via en udbyder af digitale produktpastjenester

ESPR (forordning (EU) 2024/1781), artikel 10, stk. 4

»Den erhvervsdrivende skal, når den bringer produktet i omsætning, stille en backup-kopi af det digitale produktpas til rådighed via en udbyder af digitale produktpastjenester.«

Det er ikke valgfri infrastruktur, men et selvstændigt retligt krav, uafhængigt af, hvor selve det aktive produktpas hostes. Det indebærer et løbende forhold til en specialiseret udbyder og ikke en engangsomkostning til opbygning.

Produktpassets overlevelse, hvis brandet selv går under

ESPR artikel 11, første afsnit, litra e)

»… det digitale produktpas forbliver tilgængeligt i den periode, der er fastsat i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4, herunder efter insolvens, likvidation eller aktivitetsophør i Unionen for den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for oprettelsen af det digitale produktpas«

Et produktpas, der kun ligger på brandets egne servere, opfylder ikke i sig selv dette krav. Loven kræver, at produktpasset overlever, hvis brandet selv ophører med at eksistere – et strukturelt og ikke et teknisk krav, og det er den klareste retlige grund til, at en varig ordning med en tredjepart som regel er dyrere at undvære end at have.

Upload til registret – en pligt, ikke et gebyr

ESPR artikel 13, stk. 4

»Den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning eller tager det i brug, uploader de data, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til registret.«

Det er værd at sige ligeud, da mange antager det modsatte: ESPR indeholder ikke noget registergebyr nogen steder i teksten. Registret, som Kommissionen forvalter, lagrer som minimum de entydige identifikatorer, men ikke selve de detaljerede produktdata, og intet i artikel 13 kræver betaling for at bruge det. Omkostningen her er det operationelle arbejde med at producere korrekte data til upload – ikke et adgangsgebyr fra EU.

For et brand uden tilstedeværelse i EU er der en sjette omkostningsdriver, som det er værd at nævne særskilt: at få en erhvervsdrivende, der er etableret i Unionen, på plads, sådan som loven kræver, før du overhovedet kan sælge på EU-markedet. I vores guide til brands uden for EU (EN) kan du læse, hvad det helt præcist kræver, og hvem der kan udfylde den rolle.

3. Selvhosting eller udbyder: hvordan de to veje reelt adskiller sig

ESPR kræver ikke outsourcing. Kommissionens egen FAQ (kun på engelsk) bekræfter, at produktpassets arkitektur udtrykkeligt er udformet, så begge veje er mulige:

Europa-Kommissionen – FAQ om det digitale produktpas, spørgsmål 19 (kun på engelsk)

»The detailed product data is stored in a decentralised manner, hosted by the individual economic operators or by service providers on their behalf.« (De detaljerede produktdata lagres decentralt og hostes af de enkelte erhvervsdrivende eller af tjenesteudbydere på deres vegne.)

Begge veje er lovlige, men de stiller forskellige krav til, hvad brandet selv skal bygge og vedligeholde:

Selvhosting (gør-det-selv)

  • Brandet skal på egen hånd opfylde kravet i artikel 11, første afsnit, litra e), om produktpassets fortsatte tilgængelighed efter insolvens eller aktivitetsophør – en strukturel og ikke blot en teknisk garanti.
  • Brandet skal opfylde alle standarder for interoperabilitet, sikkerhed, autentificering og dataformat, der er fastsat for produktpasset (artikel 11), og følge med, efterhånden som CEN-CENELEC-standarderne færdiggøres.
  • En særskilt backup-ordning via en udbyder af digitale produktpastjenester er under alle omstændigheder stadig lovpligtig (artikel 10, stk. 4) – selvhosting af det aktive produktpas fjerner ikke denne pligt.
  • Al løbende vedligeholdelse – nye modeller, dataopdateringer, ændrede standarder – er brandets egen opgave, både teknisk og med hensyn til regeloverholdelse.

Specialiseret udbyder af digitale produktpastjenester

  • Ifølge Kommissionens egen FAQ (kun på engelsk) findes disse udbydere netop for at lette den tekniske byrde for virksomhederne (»to ease the technical burden on businesses«) og vil varetage alle tekniske krav, herunder de lovpligtige backup-kopier af data, for de brands, der bruger dem (»will handle all technical requirements, including the legally mandated data back-ups«).
  • Kravet om produktpassets fortsatte tilgængelighed (artikel 11, første afsnit, litra e)) og kravet om en backup-kopi (artikel 10, stk. 4) varetages gennem den samme aftale med udbyderen i stedet for to adskilte opbygninger.
  • Overholdelse af standarderne og opdateringer, der sikrer interoperabiliteten, er udbyderens løbende ansvar og ikke en tilbagevendende intern udviklingsopgave.
  • Brandets eget arbejde samler sig om den del, som ingen udbyder kan tage over: at producere korrekte underliggende data til at begynde med.

Ingen af vejene er gratis. Den ærlige sammenligning er ikke »outsourcing koster penge, men at gøre det selv er gratis« – den handler om, hvilke pligter et brand selv påtager sig at bygge og vedligeholde, og hvilke det overlader til en udbyder, hvis hele forretning er bygget op om netop disse pligter.

Pligt
Selvhosting (gør-det-selv)
Specialiseret udbyder
Indsamling og kortlægning af data
Selvhosting●Brandets eget arbejde i begge tilfælde
Specialiseret udbyder●Brandets eget arbejde i begge tilfælde
Backup-hostingArt. 10, stk. 4
Selvhosting●Stadig en ordning med en udbyder af digitale produktpastjenester – adskilt fra dit selvhostede system
Specialiseret udbyder○Samme aftale som din aktive hosting
Overlevelse ved insolvensArt. 11, første afsnit, litra e)
Selvhosting●Brandet skal på egen hånd opfylde kravet
Specialiseret udbyder○Dækkes af den samme aftale med udbyderen
Vedligeholdelse af standarder og interoperabilitetArt. 11
Selvhosting●Brandet følger selv med i ændringer i CEN-CENELEC-standarderne
Specialiseret udbyder○Udbyderens løbende ansvar
Produktion af korrekte underliggende data
Selvhosting●Brandets arbejde
Specialiseret udbyder●Brandets arbejde – ingen udbyder kan overtage denne del

4. Hvilken omkostningsstøtte til SMV'er der faktisk findes

ESPR har en hel artikel, der specifikt skal lette denne byrde for mindre virksomheder:

ESPR artikel 22, stk. 3 – Små og mellemstore virksomheder

»Disse foranstaltninger skal som minimum omfatte sikring af tilgængeligheden af kvikskranker eller lignende mekanismer til at øge bevidstheden om krav til miljøvenligt design og skabe netværksmuligheder for SMV'er … Med forbehold af gældende statsstøtteregler kan sådanne foranstaltninger desuden omfatte: a) finansiel støtte, herunder ved at give skattemæssige fordele og investere i fysiske og digitale infrastrukturer b) adgang til finansiering c) specialiseret uddannelse af ledelse og personale d) organisatorisk og teknisk bistand.«

Der er to støtteniveauer. På Kommissionens niveau kræver artikel 22, stk. 2, at delegerede retsakter, »hvor det er relevant«, ledsages af digitale værktøjer og retningslinjer, der dækker de særlige forhold for SMV'er og udarbejdes i samråd med organisationer, der repræsenterer SMV'er. På medlemsstaternes niveau er det obligatorisk at sikre »tilgængeligheden af kvikskranker eller lignende mekanismer« – alle medlemsstater skal træffe den foranstaltning – mens de øvrige foranstaltninger ovenfor (skattemæssige fordele, adgang til finansiering, uddannelse, teknisk bistand) er frivillige, underlagt EU's statsstøtteregler og overladt til hver enkelt medlemsstats eget skøn. I praksis betyder det, at den støtte, et bestemt brand kan få, i væsentlig grad afhænger af, i hvilken medlemsstat det opererer – det er ikke en fælles ydelse for hele EU med garanterede vilkår.

5. Det skal du gøre, før der findes en pris

At vente på et officielt omkostningstal er at vente på en delegeret retsakt for tekstiler, hvis vedtagelse Kommissionens sider om det digitale produktpas angiver som vejledende for 2. halvår af 2027 (3.–4. kvartal 2027 i DPP-tidsplanen, 4. kvartal 2027 på siden om beklædningstekstiler). Arbejdet med at indsamle data – langt den største omkostningsdriver ovenfor – bliver ikke lettere af at vente, og hver måneds forsinkelse er en måned tættere på en frist, hvor kravene skal være opfyldt, mens den samme mængde ustrukturerede data stadig mangler at blive kortlagt. Det eneste tal, der egentlig betyder noget i planlægningen, er ikke et gennemsnit for hele branchen, men forskellen mellem de data, et givet brand allerede har, og de data, ESPR på sigt vil kræve af det – og det er en beregning, der gælder for det enkelte brand og ikke for hele EU.

BOOK EN DEMOSAMTALE

Hvad koster det egentlig at lukke gabet mellem dine egne data og ESPR's krav?

Hvor stor forskellen er, afhænger af de data, dit brand allerede har. Book en demosamtale, så vi sammen kan gennemgå, hvordan det står til med dine egne data, før du budgetterer med noget.

Book en demosamtale →

Ofte stillede spørgsmål

Har EU fastsat en officiel pris for DPP-compliance? +
Nej, ikke endnu og ikke centralt. ESPR fastsætter selv ingen tal for omkostningerne ved at overholde reglerne – den fastsætter retlige krav og ikke priser. De konkrete datakrav til mode (den delegerede retsakt for tekstiler) er endnu ikke vedtaget, så der findes heller ingen produktspecifik omkostningsundersøgelse for tekstiler. Europa-Kommissionens egen FAQ om det digitale produktpas (kun på engelsk; den engelske ordlyd er citeret, og oversættelsen er vores) anerkender byrden uden at sætte tal på den og skriver ligeud, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i første omgang kan få brug for teknologiske opgraderinger og oplæring for at opfylde DPP-kravene (»Initially, small and medium-sized enterprises (SMEs) may need technology upgrades and training to meet the DPP requirements«), samtidig med at den peger på specialiserede udbydere af digitale produktpastjenester og støtteforanstaltninger for SMV'er som måder at håndtere omkostningerne på.
Opkræver EU et gebyr for at bruge det digitale produktpasregister? +
Nej. Artikel 13 i ESPR opretter registret som et system, der forvaltes af Kommissionen, uden nogen bestemmelse om gebyrer i teksten. Registret lagrer som minimum de entydige identifikatorer, men ikke selve de detaljerede produktdata, og artikel 13, stk. 4, kræver blot, at »den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning eller tager det i brug, uploader de data, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til registret« – der er ikke fastsat nogen betaling. Den reelle omkostning er arbejdet med at producere korrekte, strukturerede data til upload og ikke et adgangsgebyr.
Hvorfor kræver det digitale produktpas overhovedet en udbyder af digitale produktpastjenester? +
På grund af to konkrete retlige krav. Artikel 10, stk. 4, kræver, at »den erhvervsdrivende skal, når den bringer produktet i omsætning, stille en backup-kopi af det digitale produktpas til rådighed via en udbyder af digitale produktpastjenester«. Derudover kræver artikel 11, første afsnit, litra e), at produktpasset »forbliver tilgængeligt i den periode, der er fastsat i delegerede retsakter … herunder efter insolvens, likvidation eller aktivitetsophør i Unionen for den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for oprettelsen af det digitale produktpas«. Et produktpas, der kun hostes på brandets egne servere, opfylder ikke i sig selv det andet krav – det kræver en ordning, der overlever, hvis brandet selv skulle gå under, og det er netop den rolle, en udbyder af digitale produktpastjenester er bygget til.
Kan et brand selv hoste det digitale produktpas i stedet for at betale en udbyder? +
Juridisk set ja, i princippet. Kommissionens egen DPP-FAQ (kun på engelsk; den engelske ordlyd er citeret, og oversættelsen er vores) bekræfter, at arkitekturen er hybrid: de detaljerede produktdata lagres decentralt og hostes af de enkelte erhvervsdrivende eller af tjenesteudbydere på deres vegne (»the detailed product data is stored in a decentralised manner, hosted by the individual economic operators or by service providers on their behalf«). Selvhosting er ikke forbudt. Men det betyder, at brandet på egen hånd både skal opfylde kravet i artikel 11, første afsnit, litra e), om produktpassets fortsatte tilgængelighed efter insolvens eller aktivitetsophør og leve op til alle tekniske standarder samt standarder for sikkerhed og interoperabilitet, der er fastsat for produktpasset – forpligtelser, som en udbyder af digitale produktpastjenester er specifikt bygget til at overtage. Derfor bemærker Kommissionens FAQ, at disse udbydere vil varetage alle tekniske krav, herunder de lovpligtige backup-kopier af data, for de brands, der bruger dem (»will handle all technical requirements, including the legally mandated data back-ups«).
Hvilken EU-støtte findes der til omkostningerne ved at overholde reglerne, hvis jeg driver et lille brand? +
ESPR har en hel artikel om det: artikel 22. På Kommissionens niveau skal delegerede retsakter »hvor det er relevant« ledsages af digitale værktøjer og retningslinjer, der dækker de særlige forhold for SMV'er. På medlemsstaternes niveau kræver loven som minimum »tilgængeligheden af kvikskranker eller lignende mekanismer« og giver – »med forbehold af gældende statsstøtteregler« – mulighed for yderligere foranstaltninger, herunder »finansiel støtte, herunder ved at give skattemæssige fordele«, »adgang til finansiering«, »specialiseret uddannelse af ledelse og personale« og »organisatorisk og teknisk bistand«. Om og hvor generøst hver medlemsstat gennemfører de frivillige foranstaltninger, er en national beslutning og ikke noget, ESPR selv garanterer.
Hvorfor kan jeg endnu ikke få et præcist tilbud på databæreren (QR-kode eller NFC-chip)? +
Fordi den præcise teknologi ikke er endeligt fastlagt. Ifølge Kommissionens egen DPP-FAQ (kun på engelsk; den engelske ordlyd er citeret, og oversættelsen er vores) vil databæreren til produktpasset blive specificeret i den delegerede retsakt for hver produktgruppe (»the data carrier for the DPP will be specified in the delegated act for each product group«), og det relevante standardiseringsudvalg under CEN-CENELEC er i gang med at udvikle standarder for databærere (»is currently developing standards for data carriers«), mens gængse muligheder som QR-koder og NFC-chips (»common options like QR codes and NFC chips«) stadig vurderes og ikke er afgjort. Ethvert skøn over omkostningerne pr. enhed i dag ville gælde et teknologivalg, som endnu ikke er truffet – og det er også grunden til, at det nu er vigtigere at bygge en fleksibel, teknologineutral datainfrastruktur end at vælge en bestemt databærer tidligt.

Kilder

Alle kilder blev tilgået og kontrolleret direkte på EUR-Lex og på Europa-Kommissionens offentliggjorte FAQ-side den 28. september 2026 og kontrolleret en gang til den 29. september 2026. Opdatering den 13. oktober 2026: Tidspunktet for vedtagelse af den delegerede retsakt for tekstiler blev kontrolleret igen op mod Kommissionens sider om det digitale produktpas og ESPR-arbejdsplanen (COM(2025) 187 final). Guiden angiver, antyder eller anslår ikke noget bestemt pengebeløb for at overholde reglerne om det digitale produktpas, fordi ingen af de to primære kilder offentliggør et beløb – ethvert sådant tal, der angives andre steder, er et skøn fra tredjepart og ikke et tal, som EU har offentliggjort. Dette er generel information og ikke juridisk, finansiel eller investeringsmæssig rådgivning.